
Golfklubben Hvideklit opnår fornem omtale i magasin
11. juni 2009 - kl. 16:45 - af Hans Chr. Andersen
Det er den tidligere danske landstræner samt europatour spiller Anders Sørensen som har været forbi og spillet en runde golf på Golfklubben Hvideklit, og det er der kommet en flot artikel ud af i det danske Golfmagasinet.
Anders Sørensen skriver i artiklen blandt andet: “I dag er banen fra backtee stadig en af de største udfordringer i dansk golf, og fra de almindelige gule og røde tees er den utvivlsomt en af de bedste golfoplevelser, man kan finde herhjemme. Det ene lækre golfhul afløser det andet, lagt ind i Tversted Plantages sandholdige underlag, der har givet de perfekte forudsætninger for at bygge en golfbane”.
Foto: Anders Sørensen, tidligere landstræner og europatourspiller
Senere i artiklen kan man læse: “Et besøg på Hvide Klit kan i høj grad anbefales til spillere af alle kategorier. Det er både golf på ”toppen” af Danmark og en top bane”.
I øvrigt er banen nu kvalitets mærket, et tiltag som håndteres af visitdenmark, og som skal sikre at den lever op til en række af krav til service og kvalitet.
Læs mere på www.visitdenmark.com/golf – og på hvideklit.dk – kan du læse hele artiklen fra Golfmagasinet
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Golfklubben Hvideklit opnår fornem omtale i magasin' til en bekendt