Borgmester skriver under på Countdown-2010 erklæring

Borgmester skriver under på Countdown-2010 erklæring

7. juli 2009 - kl. 8:52 - af

Som den første kommune i Nordjylland har Frederikshavn kommune nu underskrevet den såkaldte Countdown-2010 erklæring. Med erklæringen forpligter kommunen sig til at arbejde for at standse tilbagegangen for beskyttede arter og naturtyper inden 2010.

Baggrunden for kampagnen: Countdown 2010, er at EU´s stats- og regeringschefer i 2001 besluttede et mål om, at stoppe nedgangen i biodiversitet indenfor fællesskabet.

Som et led i dette arbejde har By- og Landskabsstyrelsen oprettet et kommunalt forum (http://www.blst.dk/2010/2010_kommuner), hvor kommunerne kan udveksle ideer og erfaringer, og der er desuden lagt op til, at de enkelte kommuner kan forpligte sig til at gøre en indsats for biodiversiteten og komme på det grønne Danmarkskort. Det kan dels ske ved at underskrive en erklæring om at ville standse nedgangen i biodiversiteten, dels ved at gennemføre konkrete projekter, som gør noget for truede dyr og planter.

Frederikshavn kommunes Grønne råd gav på møde i november 2008 udtryk for, at man gerne ville sætte Frederikshavn kommune på dette Danmarkskort og hermed forpligte sig til at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten. Efterfølgende tiltrådte Plan og Miljøudvalget d. 13. januar 2009 oplægget om at kommunen skulle underskrive erklæringen.

Borgmester Erik Sørensen siger om underskriften
”Vi ville gerne have haft Miljøministeren til at komme til Frederikshavn i foråret og deltage i en markering af kommunens underskrift. Det er ikke lykkedes så nu tager vi selv skridtet – så kan vi jo vise Miljøministeren papiret når han kommer herop næste gan. Det kunne f.eks. være når et eller flere af kommunens naturområder forhåbentlig bliver udnævnt til den kommende Naturkanon.

Med underskriften bliver vi den første kommune i Nordjylland der underskriver dokumentet. Det er vi naturligvis glade for, men vi ved også at det forpligter og at vi med underskriften sætter naturen på dagsordenen i kommunen.”

Med underskriften forpligter kommunen sig til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010, herunder
• at sikre beskyttelse af naturtyper og økosystemer
• at landbruget værner om biodiversitet
• at ny bebyggelse mv. bør respektere biodoversitet
• at spredningen af invasive arter (f.eks. Bjørneklo) bør forhindres
• at der sker integration af biodiversitet i alle sektorer og politiske beslutninger

På kampagnens hjemmeside findes som nævnt et Danmarkskort, hvor kommunerne, som har forpligtet sig med en underskrift, er markeret med lys grøn. Hvis kommunen samtidig gennemfører mindst 3 konkrete projekter bliver kommunen mørkegrøn på kortet.

Kommunen har foreløbig meldt ind med foreløbig 3 naturprojekter som enten ER gennemført, er i gang eller på tegnebrættet: Aspea: plejeprojekt for sommerfuglen Hedepletvinge, Undersøgelsesprojekt for Nationalpark Skagens Odde og Handlingsplan for truede Engfugle.

Se Danmarkskortet og læs mere om projektet på: http://www.blst.dk/Biodiversitet/Kommune2010/Kommunekort/

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmester skriver under på Countdown-2010 erklæring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger