
Ordet er frit: Ventede mere end en halv time på ambulance
4. august 2009 - kl. 10:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vi har i efterhånden mange år nydt vores sommerferie i Skagen. Desværre fik vi en slem forskrækkelse i år, som vi har behov for og føler, at vi er forpligtet til at gå videre med.
Vi havde fået besøg af min lillesøster på 32 år. Næste morgen blev jeg vækket af et skrig, efterfulgt af lyden af en person, der var ved at blive kvalt. Jeg sprang ud af sengen, og fandt min lillesøster, der lå på reposen i huset, i et voldsomt krampeanfald…
Jeg kaldte på min mand, der straks ringede 112. Da vi begge er sygeplejersker, var vi opmærksomme på, at min lillesøster havde frie luftveje, og lå i aflåst sideleje, og ikke pådrog sig nogen skade under anfaldet. Alligevel var vi, vel naturligt nok, meget rystede. Et krampeanfald ser meget slemt ud, og personen, der kramper bliver blå i hovedet, og laver bevægelser, der ser smertefulde ud.
Heldigvis mærker personen intet.
Til vores store undren kom ambulancen først efter ml. 35-40 minutter…….Ventetiden var meget lang. Vi frygtede endnu et anfald, og så var der alle tankerne om årsagen til krampeanfaldet.
Vi kommer fra Københavnsområdet, hvor ambulancerne kommer inden for ganske kort tid. Vi sidder tilbage med en stor undren og vrede over, at der kan være så stor forskel på, om man bor i Nordjylland eller i Københavnsområdet. Min lillesøster har det fint i dag, men tanken om, at beboerne i Skagen skulle få brug for akut livreddende førstehjælp, tør vi næsten ikke tænke til ende.
Med venlig hilsen Louise og Finn Rasmussen, Lyngby.
6 kommentarer til “Ordet er frit: Ventede mere end en halv time på ambulance” under annoncerne.
Ja der kan i bare se .vi skal betale det samme,men har ikke samme rettigheder ,godt der er nogen af jer der prøver det ,for det har jo været sådan vi bare hyler,yder distreklternehar intet af alt det andre har,skadestue nærmeste ca 40km og det gælder også faktisk også lægevagt for ikke sige et par af 50km offentlig transport det er heller ikke hvert andet minut det kører og sjældent derhen hvbor man ønsker sig kandestederne,skiveren elling bare for at nævne nogen .men tak hjælp os med at gøre noget ved det
Karsten Drastrup
Ja – da det daværende Nordjyllands Amts sygehusudvalg besluttede at lukke Skagen Sygehus, undersøgte jeg, hvor udvalgsmedlemmerne boede. Og – pudsigt nok boede de alle indenfor en radius af ti (10) km fra nærmeste sygehus.
Tankevækkende…
Vi skulle så som kompensation få en tresporet vej til Aalbæk. Siden er amterne nedlagt, regionerne opstået og ansvaret for vejen overgået til Vejdirektoratet. Så her står sagerne så.
En rigtig “træls” og utryg oplevelse, familen her har haft – som i værste fald kunne have fået en trist udgang. Heldigvis gik det godt – denne gang.
Jeg har selv oplevet vores ambulance beredskab med akut bilen i aktion her i Skagen, og jeg har kun set (men også hørt) gode eksempler – so fare! En ventetid på 30-40 min. er absolut ikke holdbar og hvis det er reglen – mere end undtagelsen, at det forholder sig således, er jeg bestemt enig i, at det bare ikke er godt nok!
Jeg tror ikke, at flere lokale (og små) sygehus er løsningen (hvor skal vi f.eks finde lægerne til at bemande disse?), men et bedre ambulance beredskab, hvor vi i spidsbelastnings perioder (sommer) har flere ambulancer til rådighed, bør være et minimumskrav, for os der er bosat i yderområderne.
En lægeambulance yderligere er formodentlig en nødvendighed i disse perioder. Vi har igen i sommer set, hvorledes trafikken til og fra Skagen, har været helt ufremkommelig. Vi har brug for at have et effektivt og trygt beredskab i byen. En skadestue løsning – evt. i lokalerne hos Falck, kunne også være en tanke, der var værd at arbejde med.
Jeg vil ihvertfald gerne arbejde for, at der bliver fokus på området – i forhold til vores regionspolitiker. Jeg tror bestemt, de gerne vil lytte! Der skal helt sikkert findes en mere tryg løsning for alle – både i og udenfor sæsonnen.
mvh
Pia Karlsen
Ja det er frygtelig – I de områder hvor man har nedlagt sygehuse er der alt for langt nu til nærmeste hospital- Man er død inden (i mange tilfælde) når der går over 30 minutter fra ambulancen er kaldt og til at man er på et behandslingssygehus –
Jeg forstår ikke Skagen sygehus skulle nedlægges-
I mit område SKIVE er det det samme
Kære Louise og Finn Rasmussen
Deres erhverv som sygeplejesker har med sikkerhed underlettet et sådan krampeanfald til det meget bedre. Men desværre har ikke alle ekspertisen livreddende førstehjælp. Ældre mennesker har ikke kræfter til at ligge mand eller kone i aflåst sideleje, samt børn og helt unge vil ofte paralyserer, hvis de møder søster eller bror i sådan anfald. – En naturlig reaktion er nummeret 112 – – – Men det nummer er der ikke længere rigtig nogen, der stoler på i Skagen. Ofte håber man på at ambulancen når frem, men fornemmelsen bliver lidt som at stå og spejde efter isbilen, da man var barn – >>kommer den ikke snart<<, og andre vælger at kører ambulancekørsel i egen bil.
Jeg kan vist tale for alle (med forbehold til dem af anden mening) når jeg skriver: Der findes ikke en skawbo som ikke forstår jeres fustration og vrede. Sympati er der ikke nogen der beder om, men når 2 sygeplejersker ikke tør tænke tanken til ende, hvor der måtte være behov for akut livreddende førstehjælp, så bør klokkerne ringe hos nogle beslutningstagere på området.
Desværre må man påberegne at falde ind under gruppen ”mindre prioriteret dansker” når man passerer Knasborg å, i nordgående retning.
Det er ærgeligt, men sådan er det.
Ja jeg forstår fuldt ud jeres angst ved ventetiden ,og vi fastboende er bestemt heller ikke særlig tryg ved den situation, at vi må vente på hurtig hjælp. vi mangler i høj grad en skadestue efter lægernes lukketid. Vi må også sommetider vente en måned eller mere på at komme til lægen eller sygeplejersken. Vi må da ikke håbe at det skræmmer vore gæster væk fra skagen, vi der bor her er desværre nødt til at finde os i det. —–vores engang ,fantastiske gode sundhedssystem var engang næsten på første pladsen i målingerne, nu ligger vi snart nr 40 i rækken.