
SIK: Reportage fra serie 3’s to kampe.
31. august 2009 - kl. 8:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn afbrød Skagen stime. Skagens serie 3 var onsdag aften en tur i Frederikshavn, for at møde nedrykkerne fra serie 2. Hjemmeholdet var kommet rigtig godt fra start med max. point og en scorer på 13-0. Oprykkerne fra Skagen var også kommet af sted med max. point, men ”kun” en scorer på 3-0.
Skagboerne viste det ville blive hyggeligt svært, ikke at rende ind i en omgang tørrer flad(fisk) lussinger.
Taktikken var derfor lavet lidt om og bl.a. spillede man med 3 angribere, i et forsøg på at stresse F.F.I.`s bagkæde.
Det lykkedes at overrumple hjemmeholdet, men en der ikke var modtagelig for Skagboernes behjertede forsøg på at tage point i en svær udekamp, var kampens dommer, som var meget venligsindet overfor førerholdet.
Allerede efter 5 min. var Skagens Brian Strauss igennem og med 2 hænder solidt plantet i ryggen inde i straffesparks feltet, var det straffespark helt indlysende. Blot ikke hos kampens dommer, som vendte både det blinde øje og døve ører til.
45 sekunder efter vaklede F.F.I.`s forsvar igen og igen var det Skagens Brian Strauss der var igennem, men skuddet blev reddet af hjemmeholdets keeper.
Hjemmeholdet begyndte nu at skrue bissen på og spillede med musklerne. Og dommeren tillod det. Samtidigt var der ynk, hver gang Skagen holdet gik til hjemmeholdet. Og dommeren faldt for ynken.
Det ene med det andet og det skal da også retfærdigvis nævnes, at hjemmeholdet begyndte at spille godt, gjorde at hjemmeholdet trykkede Skagboerne langt tilbage på banen.
Efter 31 min. måtte Skagens Theis Jørgensen, vikarierende målmand for skadet Max Friis, præstere en pragtredning for at forhindre en scoring.
Skagboerne fik reddet Frederikshavner blæsten af og imod slutningen af halvlegen var man igen godt med.
Desværre måtte et i forvejen afbudsramt Skagen hold, se sin anføre Henrik Bech melde pas til at gå ud til 2. halvleg p.g.a. dårlig fod.
Allerede i halvlegens første min. var der bud efter en F.F.I. scoring. Men skuddet strøg lige udenom mål.
2 min. efter gik den så ikke. Et angreb næsten identisk med det foregående, resulterede i en 1-0 føring til hjemmeholdet.
Det slog dog ikke Skagen holdet ud og allerede 3 min. efter havde Rasmus ”razzer” Christensen en giga chance, som han på en dag i form, havde scoret på. En udligning her og kampen havde vendt til Skagen holdets fordel.
I halvlegens 31. min. måtte Theis Jørgensen i Skagen målet igen præstere en gigant redning, i en situation, hvor hele forsvaret var udspillet, men hvor Theis Jørgensen fik reddet på selve målstregen.
I samme min. havde Rasmus ”razzer” Christensen igen en gigant chance for at udligne. Afslutningen var dog meget mangelfuld og ”razzer” skal nok søge hjælp i den nærmeste helsebutik, for at få en kur der kan kurerer, når man falder fra stjernestatus til stjernedrys.
I de sidste min. satsede Skagen holdet alt på en udligning, men det gav bagslag imod de hurtige Frederikshavnere. Et kæmpe ”powerplay” foran Skagen holdet med flere redninger af såvel Theis Jørgensen i målet og resten af et godt kæmpende Skagen hold resulterede dog i en 2-0 scoring med 6 min. tilbage af kampen.
Skagen holdets stime på 15 turneringssejre i træk, var blevet brudt.
Man of the Match : Kenneth Pedersen
klik på billedet for at forstørre og læse billedtekst
Skagen serie 3 på glatbane.
Skagens serie 3 var i weekenden på hjemmebane imod Hirtshals. Umiddelbart før kampen var der faldet en seriøs mængde regn og det skulle vise sig at blive udslagsgivende for kampens resultat.
Skagen holdet var ført kampen indstillet på, at der skulle 3 point ind på kontoen. Man kom da også godt fra start og havde helt styr på kampen. Gæsterne fra Hirtshals var ifølge trænerens højlydte tilkendegivelser slet ikke der, hvor man havde aftalt det og det virkede som om, at hjemmeholdet kunne køre den hjem stille og roligt.
Men da alt virkede som fryd og gammen kom den fedtede bane i vejen. Spillet 10 min. og Skagboernes ellers solide bagerste mand, Kaspar Andersen skulle ”bare” sparke bolden op af banen. Desværre gled han på den våde bane, men Hirtshals forreste angriber var næsten 6 m. væk. Men da Kaspar igen skulle sætte af, gik der glidebane i den igen og Hirtshals spilleren nåede op og takkede for tilbuddet. Samlede pænt bolden op og rendte ned og scorede til 0-1.
Det var et vådt slag i ansigtet og flere af hjemmeholdets spillere, kom sig aldrig over dette mål som kom ud af ingenting.
Anfører Henrik Bech tog i det 21. min. sagen i egen hånd og satte et par spillere af og fri foran målmand, fik han fyret et godt skud af, som dog blev reddet af Hirtshals keeper.
Det opildnede et par andre Skagen spillere og i det 34. min. kunne Lasse Bruun smække et godt indlæg ind til Martin Bech, men hans hovedstød strøg ud i v(s)andet.
3 min. efter opstod den næste van(d)skelighed i Skagen forsvaret. Theis Jørgensen var kommet for langt ud af sit mål og Hirtshals farlige angriber stod umarkeret og havde let ved at heade bolden i mål til 0-2.
Dette mål fjernede igen humør og gejst hos hjemmeholdet og pausen gjorde ingen positiv indvirkning på holdet.
Allerede efter 7 min. spil var det underkanten af overliggeren, der måtte redde et hovedstød fra at gå i Skagen målet.
Men stille og rolig begyndte hjemmeholdet at vaske den kolde skuldre af sig og der begyndte at være tildens til noget presspil.
I det 64. min havde Skagen så bolden i nettet. Dommeren mente der var offside og ikke overraskende var der ikke nogle Skagboer der var enige i den kendelse.
Hjemmeholdet øsede på i de spredte byger og i det 73. min. var Thomas Johansen alene igennem efter godt opspil og målmanden blev ganske vist udplaceret, men bolden strøg 1 cm. udenom målet.
9 min. før der blev lukket for det varme vand, lykkedes det så endeligt at få godkendt et mål for Skagen holdet.
Thomas Johansen flugter resolut til bolden og bolden drøner imod underkanten af overliggeren og ned på stregen eller over stregen. Dommeren var ikke i tvivl og dømte mål og Hirtshals protesterede ikke, hvilket plejer at være et tegn på at den var god nok. Reduceringen til 1-2 var en kendsgerning. Men nærmere kom man ikke og Skagen holdet måtte gå i omklædningen med et skuffende nederlag.
Reportage og billeder: Jan Skatka
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK: Reportage fra serie 3's to kampe.' til en bekendt