Spændende Kirkehøjskole i Sognehuset

Spændende Kirkehøjskole i Sognehuset

2. oktober 2009 - kl. 0:54 - af

Lørdag den 26. september var der Kirkehøjskole i Sognehuset. Det blev en rigtig spændende og afvekslende dag med mellem 50 og 60 deltagere. Sognepræst Lisbeth Torp – der i øvrigt var initiativtager til dagen – indledte og sang for til en lille morgensang, Efter kaffe og rundstykker blev det taget hul på dagens emner: Evigheden og Livet efter døden.

Evigheden stod vores – hvis vi er heldige – kommende biskop for. Marianne Christiansen var levende, charmerende og morsom, og udover at filosofere over begrebet evigheden tog hun også fat på nogle af vores spændende salmer og udlagde teksten, så man vil tænke over den på en helt anden måde, næste gang den synges.
Mon ikke alle de tilstedeværende vil krydse fingre ved bispevalget til april 2010 for, at det bliver Marianne Christensen.

Det næste emne – Livet efter døden – tog præst og forfatter Johannes Værge sig af. Et tungt emne, men levendegjort af foredragsholderens entusiasme og store viden (ikke om livet efter døden – det ved ingen jo noget om, men religiøse retningers tro om samme gennem årtusinderne).

Det hele blev smukt bundet sammen af en dejlig koncert på orgel ved Ian Heilmann og violin ved Galina Olesen.

Jeg tror, alle gik opløftede fra Sognehuset den lørdag og allerede glæder sig til kirkehøjskolen til næste år – ikke kun Deres udsendte

Venlig hilsen
Tilflytteren

Og tænk, at jeg kunne glemme at nævne en ualmindelig dejlig frokostbuffet lige før koncerten.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spændende Kirkehøjskole i Sognehuset ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER