Skagen Festivalen gav overskud i 2009

Skagen Festivalen gav overskud i 2009

23. november 2009 - kl. 10:00 - af

Generalforsamling lørdag den 21. november 2009 i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Som dirigent valgtes Kurt Kirkedal Jensen, der indledningsvis konstaterede general- forsamlingen for lovligt indvarslet.
I sin beretning fremhævede formanden, Ole Lykke Henriksen, især de forbedringer, der var gennemført omkring de indendørs spillesteder, der nu også skaber ramme om hyggeligt samvær for dem, der foretrækker at nyde musikken under åben himmel.
Et andet vellykket nyt initiativ i 2009 har været Nordjyske Jernbaners indsættelse af festival-tog til og fra Aalborg med levende musik og guider ”ombord”.
Formanden benyttede lejligheden til at takke de mange frivillige medarbejdere for deres utroligt store indsats til gavn for festivalen, og han kunne i øvrigt fortælle, at arbejdet med den 40. festival i 2010 er i fuld gang.
Beretningen blev godkendt med applaus.

Festivalens kasserer, Karsten Hemmingsen, gennemgik årets regnskab, der modsat det foregående år – og på trods af økonomisk krise – balancerede med et overskud på 17.322 kr. Han gjorde opmærksom på, at al sponsorvirksomhed er overført til Skagen Festivals Fond, og at Told/Skat har accepteret overførsel af tidligere underskud, der nu reduceres med årets lille overskud.
Også regnskabet blev godkendt med applaus.
Til orientering fremlagde kassereren mundtligt næste års budget, der bl.a. tildeler musikkøb en pænt større sum end i 2009.

Valg til bestyrelsen: Karsten Hemmingsen og Ole Lykke Henriksen genvalgtes, og som ny i bestyrelsen valgtes Kirsten Jacobsen. Lis Jensen, der ikke ønskede genvalg til bestyrelsen, blev takket for sit formidable arbejde for festivalen. Suppleanter: Peer Løgsted Andersen og Ejnar Guldager Nielsen.
Revisor: Jysk Revision

På grund af tidligere underskud, kunne der ikke ske nogen udlodning.

Under eventuelt orienterede direktøren for Skagen Festivals Fond, Anders Wahl Møller, kort om fondens opgaver og økonomi – d.v.s. om sponsor- og markedsføringsvirksomhed samt køb og udleje af materiel til festivalen. Fondens overskud i 2009 beløb sig til ca. 200.000 kr.
Fra de deltagende medlemmer i generalforsamlingen blev der rejst spørgsmål om forbedring af forholdene for de frivillige medarbejdere. Formanden kunne ikke love en øget økonomisk ramme ud over den budgetterede sum på ca. 257.000 kr. i 2010, men stillede sig åben over for muligheden af ændret koncept i forhold til eksisterende praksis.
Formanden takkede for eksemplarisk styring af generalforsamlingen.

Den nyvalgte bestyrelsen konstituerede sig således efter generalforsamlingen:
Formand: Lars Jensen
Næstformand: Ole Lykke Henriksen
Kasserer: Karsten Hemmingsen
Kirsten Jacobsen
Anders Wahl Møller
Bjarne Kvist (Frederikshavn Kommune)
Flemming Stig (Skagen Handelsstandsforening)
Søren Andersen (Hotel- og restaurationsforeningen)
Thorben Pedersen (Skagen Turistforening)

Referent: Pernille Munch

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Festivalen gav overskud i 2009' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER