Månedens billede på Skagens Museum

Månedens billede på Skagens Museum

28. november 2009 - kl. 0:26 - af

I december er det Michael Anchers maleri Julenissen står model fra 1888, der er månedens billede på Skagens Museum. Første og tredje torsdag kl. 14.00 i december er alle velkomne til at komme og høre mere om Anchers billede.

Michael Ancher (1849-1927) kom til Skagen som 25-årig i 1874. Gennem sit ægteskab med Anna Brøndum blev Ancher en del af det lokale miljø, og parret havde i de første år deres hjem og atelier i Havehuset, som nu ligger i Skagens Museums have. Efter datteren Helgas fødsel i 1883 flyttede familien til Markvej i Skagen.

Med Julenissen står model har Michael Ancher forladt de store figurbilleder af fiskernes tilværelse og vendt blikket indad mod sin egen hjemlige verden. På billedet ses Anna Ancher i færd med at lære datteren Helga at tegne, og Michael Ancher inviterer således beskueren indenfor i det kunstnerhjem, han selv og Anna repræsenterede. Maleriet indkapsler det hjemlige og intime og er samtidig et portræt af to kvindelige kunstnere fra hver deres generation. Anna Ancher fik som kvinde aldrig mulighed for en uddannelse på kunstakademiet. Det gjorde derimod datteren Helga, som dog aldrig fik samme succes som sin mor. Anna Anchers kunstneriske karriere var enestående, alene taget i betragtning, at hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde adgang til kunstakademiet.

Michael Anchers maleri illustrerer hans kærlighed og beundring for sin hustru. Det udtrykker samtidig en respekt for hendes kunstneriske virke, og hans støtte har været vigtig for Anna Anchers professionelle succes i en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder fik en kunstnerisk uddannelse.

Skagens Museum fik maleriet som gave af Anna, Helga og Michael Ancher i 1928.

Kom og hør mere om Ancher-familiens kunstnerhjem og maleriet Julenissen står model, torsdagene 3. og 17. december kl. 14.00. Arrangementet varer cirka 20 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Månedens billede på Skagens Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER