Mød Eddie Thomas Petersen på Skagens Bibliotek

Mød Eddie Thomas Petersen på Skagens Bibliotek

8. januar 2010 - kl. 8:51 - af

TØSEDRENGEN og ØNSKEBARNET. Mød filminstruktør og forfatter Eddie Thomas Petersen på Skagens Bibliotek. Eddie Thomas Petersen er født og opvokset i Skagen, som han stadig har en stærk tilknytning til. I mange år var han mest kendt som filminstruktør og manuskriptforfatter, men på det seneste har han også skabt sig et solidt romanforfatterskab.

I filmens verden debuterede han i 1983 med novellefilmen Tøsedrengen, der for en stor del er optaget på Søndervej i Skagen. Det store gennembrud kom i 1990 med spillefilmen Springflod, hvor man på rollelisten møder debutanten Trine Dyrholm. Talrige børnefilm er det også blevet til, og alle husker den populære krimiserie Strisser på Samsø.

I efteråret udkom romanen Kys, en moppedreng på 490 sider om den hjælpsomme turnuslæge Frank, der ad mange omveje havner i et strandhotel ved Vesterhavet. Et par år senere skrev han den farceagtige krimi Kettys Blues, og sidste år var Eddie Thomas Petersen atter på banen med romanen Ønskebarnet. Her tvinges den unge Mikkel til Skagen for at ordne sin fasters begravelse. Det er vinter, turisterne er borte og Mikkel hvirvles ind i fiskersamfundet, hvor der sker sælsomme ting. Eddie Thomas Petersen kender byen på kryds og tværs – og også den bagside, som badegæsterne i uge 29, 30 og 31 bemærker. Bogen bliver således også i høj grad et portræt af en by, der på trods af sommerens glamour har store problemer at slås med. Ikke så mærkeligt, at skagboerne labber bogen i sig. De elsker nemlig at læse om sig selv, og reserveringskøen på biblioteket er allerede lang.

Tirsdag den 19. januar kl. 19.30 kan man møde Eddie Thomas Petersen på Skagens Bibliotek, hvor han vil fortælle om sin opvækst i Skagen og karrieren som filminstruktør og forfatter. Med Ønskebarnet in mente kunne aftenen sikkert munde ud i en interessant diskussion om Skagen som begreb.

Man starter med at vise novellefilmen Tøsedrengen, hvorefter Eddie Thomas Petersen får ordet. Der bliver naturligvis rig lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere med forfatteren.

Billetter til den spændende aften koster 50 kr, hvori er indbefattet 1 glas vin. Billetter kan købes eller bestilles på Skagens Bibliotek, tlf. 98442822.
Arrangementet laves i samarbejde med Skagen Litteraturfestival.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mød Eddie Thomas Petersen på Skagens Bibliotek' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER