![Håndbold: Vigtig sejr til ÅHK’s Jyllands serie Håndbold: Vigtig sejr til ÅHK’s Jyllands serie](https://www.skagensavis.dk/wp-content/uploads/2009/11/aahk_logo_600x250.jpg)
Håndbold: Vigtig sejr til ÅHK’s Jyllands serie
11. januar 2010 - kl. 8:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ålbæk´s Jyllands Serie Damer fik en utrolig vigtig sejr på hjemmebane over ØAI/Auning IF. Før kampen havde ÅHK 6 point mod gæsternes 4 point, og da gæsterne vandt det første opgør, var kravet en sejr et meget stort ønske hos hjemmeholdet. Gæsterne kom dog bedst fra start og førte bl.a. 2-5. Herefter kom Ålbæk bedre med i kampen og kunne gå til pausen med en føring på 12-10.
ÅHK fik en god start på 2.halvleg og kom foran med 4 mål, føringen holdt indtil fem minutter før tid hvor gæsterne fik udlignet til 20-20. Det lykkedes hjemmeholdet at komme foran med to mål før gæsterne fik reduceret til slutresultatet 24-23. Det var en rigtig arbejdssejr, hvor alle sled og slebte for hinanden.
Med sejren skabte Ålbæk en afstand på fire point ned til Auning og Grenå IF der begge har 4 point. Dagens kamp bød ikke på pænt spil, men derimod masser af spænding. Af sæsonens fem hjemmekampe har ÅHK vundet tre kampe med ét mål, og de sidste to er tabt med ét mål. Der er således fuld valuta til publikum.
Mathilde Fuglsang blev topscorer
For Ålbæk med 5 mål.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håndbold: Vigtig sejr til ÅHK's Jyllands serie' til en bekendt