Nye retningslinier for kommentarer på Avisen
24. februar 2010 - kl. 11:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Næsten dagligt modtager avisen kommentarer, som vi anser for at være positive/konstruktive kommentarer, som andre af vores læsere kan nyde godt af. Desværre er mange af dem stadig kun ledsaget af fornavnet på skriveren. Nogle gange har vi kontaktet vedkommende for at få oplyst efternavnet og så sat det på kommentaren inden den er blevet offentlig gjort. Problemet er bare at nogen vender ikke tilbage på vores henvendelse eller der kan gå flere dage, og så er det ikke sikkert at deres kommentar stadigvæk er up to date.
Derfor har vi bestemt i en prøveperiode at lukke lidt op for anonyme kommetarer. Dette skal ses som et forsøg på at få endnu mere gang i kommetarerne på SkagensAvis. Læg mærke til at det kun er positive/konstruktive kommentarer hvor man nu kun behøver at skrive sit fornavn.
Læs lige retningslinierne for kommentarer herunder inden du skriver en anonym kommentar:
Vi ønsker en seriøst og konstruktiv debat, frigjort for almindelig brok. Derfor er der nogle retningslinjer som skal overholdes.
Hvis det er positive* kommentarer eller f.eks blot en oplysning andre kan have glæde af, må du gerne være anonym. Men skriv nu under med et navn og ikke f.eks “julemanden”, “skagboen” eller andre meget brugte aliaser.
Alle kommentarer der på en eller anden måde indvolvere en navngiven person eller Virksomhed skal kommentaren stadig være ledsaget af eget navn og efternavn. Hvis vi er i tvivl om navnet ved kommentaren er autentisk med skriveren vil kommentaren ikke blive offentligjort! Det er således kommentar skriveren som har ansvaret for, at det er tydeligt, at man er hvem man udgiver sig for at være. I feltet for navn skal dit fulde navn udfyldes, gerne samtidigt med at du registrerer sig som bruger, eller alternativt blot ganske enkelt afslutter din kommentar med for- og efternavn.
Skriv i et ordentligt sprog. Vær saglig og ærlig i dine indlæg, og skriv kun det du selv kan stå inde for.
Dine kommentarer bør, hvis den indeholder kritik, også indeholde forslag til konstruktive alternative løsninger, således at det hele ikke kun fortaber sig i meningsløs brok.
Kommentarer skrevet i et kryptisk/ironisk sprog vil ikke komme online.
Der må ikke være reklamebudskaber i dit indlæg, hvis du er i tvivl så kontakt os først.
Når du skriver en kommentar til en eksisterende artikel, så forvent op til 24 timer før din kommentar er online, men i langt de fleste tilfælde kommer din kommentar online samme dag. Vi scanner for reklame og spam før dit indlæg kommer online.
Hvis du skriver et helt nyt indlæg, og sender det til os som email, så kommer dit indlæg online så hurtigt som muligt, i langt de fleste tilfælde indenfor 24 timer.
Spørgsmål ? – tøv ikke med at kontakte os.
Email: mfe@skagensavis.dk
Telefon: Michael Fonseca Egelund 40166942
Post: Ulrik Plesnersvej 58, 9990 Skagen
* Det ville være dejligt hvis vi også fik en masse positive kommentarer på SkagenAvis.dk.
Har du været til et arrangement der bare var i orden kunne du jo give arrangøren eller måske de frivillige lidt ros.
Det kunne også være at nogle unge mennesker havde vundet et eller andet i en sportsgren. Vi er sikker på at de ville synes at det var dejligt med en positiv kommentar om deres bedrift.
Der er masser af artikler på SkagensAvis.dk hvor der er chance for at ønske tillykke eller held og lykke, så det er bare om at komme i gang.
Med håb om en god og saglig debat på SkagensAvis.dk
Michael Egelund
Webredaktør
En kommentar til “Nye retningslinier for kommentarer på Avisen” under annoncerne.
Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din næste, og hvad vi sammen kan gøre for Skagen i 2013.
Det er den dagsorden, der ligger bag indkaldelsen til et borgermøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter tirsdag den 27.04. 2010 kl. 19.
Vi kan ikke forlange, at andre skal tilrettelægge en festligheder for os og for vores by, når den i 2013 har været købstad i 600 år. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt møder frem i Skagen Kultur- og Fritidscenter og videregiver deres egne forslag til, hvordan vi markerer jubilæet.
Samtidig vil der bliver orienteret om planer for et nyt stort kunstværk i vores by. Et kunstværk, som vore gæster vil se de næste 100 år, ligesom de allerede har set billederne på vores museum 100 år.
Endelig skal vi dfrøfte, hvad vi selv kan få til at ske i vores smukke by efter 2013, for hvis vi ikke gør noget, vil alle fastboende om få år være pensionster, medens ungdommen og børnefamilierne har søgt nye græsgange. Det dur ikke, og det bliver desuden kedeligt og fattigt på både oplevelser og økonomi.
Så kom og giv dit besyv med. Fremtiden er begyndt, men måske kan vi sammen gøre den til en god tid for Skagen og mange nye skaboer. Det er da førsøget værd, ikke?
Chresten Sloth Christensen
chresten.sloth@skagennet.dk