
Forbrugsafgift afregningen har været forsinket
7. marts 2010 - kl. 12:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den årlige afregning over forbrugsafgifter har været forsinket. Hovedparten af Forsyningens 42.700 kunder har nu modtaget årsafregningen over forbrugsaf-gifter, for så vidt angår el, vand, varme, spildevand, renovation m.m.
Årsafregningen har været forsinket af flere omgange. I første omgang fik PBS ved en fejl ikke vedhæftet årsafregningen med Betalingsoversigten for marts måned. PBS valgte derfor at sen-de årsafregningen på papir til kunderne, uanset om kunderne er vant til at få den månedlige Betalingsservice på papir eller elektronisk via eBoks.
I anden omgang fik kunderne ikke som lovet årsafregningen, så de havde mulighed for at gen-nemgå afregningen inden betalingsfristen.
Det har ikke været et tilfredsstillende forløb, og PBS beklager meget de uheld, årsafregningen har været forfulgt af. Også Forsyningen beklager det uheldige forløb, som har resulteret i mange telefonopkald fra kunderne med ventetid til følge.
Årsafregningen i forenklet udgave fra 2011
Årsafregningen er meget detaljeret og svær at gennemskue. At afregningen er så detaljeret, skyldes krav blandt andet inden for el-området. Forsyningen har dog besluttet fremover at forenkle årsafregningen så meget, som det overhovedet er muligt i relation til de krav, der er på området. Indtil da er Forsyningens medarbejdere klar til at svare på de spørgsmål, kunderne har til afregningen. Det er også via Forsyningens hjemmeside www.forsyningen.dk muligt at få hjælp til at forstå regningen.
Sæby kunder har modtaget en særlig svær gennemskuelig afregning
I forbindelse med sammenlægning af afregningssystemet har Frederikshavn Forsyning samlet kundeforholdene for de kunder i Sæby, som hidtil har modtaget én afregning på el og en af-regning på vand. Sammenlægningen af el og vand har betydet, at årsafregningen for kunderne i Sæby er særlig svær at gennemskue denne gang. Derfor opfordrer Forsyningen sine kunder til at ringe til Kundeservice, hvis de er det mindste i tvivl om, hvordan regningen hænger sammen. Endnu 900 kunder i Sæby mangler at få lagt sine kundeforhold sammen. Dette vil ske i løbet af 2010.
Kontakt Forsyningen
Kunder, der har spørgsmål til årsafregningen, er velkommen til at kontakte Forsyningen, tlf. 9845 6000. Her er medarbejderne i Kundeservice parat til at besvare spørgsmål til årsafreg-ningen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forbrugsafgift afregningen har været forsinket' til en bekendt