
Ordet er frit: Parkeringsafgift i Skagen
30. marts 2010 - kl. 6:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er snart det eneste der ikke er flyttet til Frederikshavn og hvorfor når man i byrådet ellers er rigtig gode til at rykke alting til Frederikshavn. Det kan undre mig at det kun er Skagen der har parkeringsafgift, hvorfor indføre man det ikke i Frederikshavn by. Når nu kommunen fattes penge er det en god måde af skaffe dem på og er mere retfærdigt over for kommunenens borgere i Skagen.
Men det kan være det skal være sådan, at det altid er os i Skagen der skal straffes.
mvh. Per Jensen
13 kommentarer til “Ordet er frit: Parkeringsafgift i Skagen” under annoncerne.
Jeg fandt et statuspapir om Parkeringsfonden fra efteråret 2007 i et referat fra et møde i vores nye, fælles kommune. Parkeringsfonden består af de økonomiske midler, der skal indbetales, hvis man ikke har parkeringsplads/-er på egen grund.
Det er meningen, at der skal anlægges parkeringspladser for de indbetalte midler.
Der var i alt fra de 3 byer Sæby, Frederikshavn og Skagen 3.356.368 kr. Af disse var de 3.057.600 kr. fra Skagen.
Da jeg i forvejen er harm over, at vi skal betale turistparkeringsafgifter, som oven i købet nu ryger sydpå, har jeg stillet efterfølgende, skriftlige spørgsmål til Byrådsmødet 28. april 2010:
18. april 2010
Til Byrådet for Frederikshavn kommune.
Nu er tiden kommet, hvor vi fastboende i Skagen igen til udgangen af efterårsferien skal betale turistparkeringspriser, hvis vi vil en tur på Grenen, eller bruger bilen til at købe stort ind i Brugsen. Jeg kan ikke opfatte det som andet end en ekstraskat, vi betaler til vores nye kommune.
I kommunens “Bekendtgørelse om parkering i Frederikshavn Kommune” § 6 om offentlige parkeringspladser står der i Stk. 6: Fritaget for betaling er biler, der er forsynet med en af kommunen udstedt gyldig tilladelse til afgiftsfri parkering.
Jeg anmoder venligst Byrådet om at oplyse, hvem der er berettiget til at få en sådan gyldig tilladelse og til hvem, der skal ansøges?
Hvor mange har søgt, og hvor mange gyldige tilladelser er der givet henholdsvis i Skagen, i Frederikshavn og i Sæby?
I Skagen skal man yderligere indbetale til Parkeringsfonden, hvis man ikke kan parkere på egen grund. Parkeringsfonden skal finansiere anlæggelse af nye parkeringspladser.
I den forbindelse skal jeg spørge Byrådet:
Hvor mange penge indestår i parkeringsfonden?
Hvilke nye parkeringspladser er anlagt for pengene fra Parkeringsfonden?
Hvor er de beliggende?
Hvorfor skal man ikke betale samme pris i hele kommunen?
Hvor kan man finde vedtægten for parkeringsfonden?
Med venlig hilsen
Inger Kempff-Nordkap
Havnevej 3 C
9990 Skagen
Der findes en bekendtgørelse om parkeringsforhold m.m. i Frederikshavn kommune. Den findes under kommunens hjemmeside/Park og vej/parkering.
Der står bestemmelserne,- den interessante $ 6, stk. 6 har jeg bedt om en forklaring på, men ingen vil give den.
Jeg mener, at vi fastboende i Skagen betaler en ekstraskat til den fælles kommunekasse, og det kan ikke være rigtigt, at kommunens skatteborgere skal behandles forskelligt.
I det mindste må vore lokalt valgte politikere kunne forklare os det.
Jeg og min familie er flittig gæster i Skagen hele året rundt. Vi vil med glæde betale afgifter i jeres dejlige by, men pengene skal da blive i Skagen. De skal da gå til at veligeholde alt det slid der er, når så mange mennesker besøger jer hvert år. Mange hilsner fra Dorthe Andersen Viborg
Bent Nielsen: “I har jo også altid fået den største pris for jeres huse” – Så fordi de folk som vælger, at sælge deres hus, får mere end du kan få for dit, skal de resterende skagboer straffes med P-afgift? – Latterligt argument.
Jeg kommer fra Svendborg, og gerne ret tit til Skagen. P-afgiften er vel med til at betale for os turisters brug af byen.
Jeg har bare st stort ønske, nemlig at kunne betale med sit dankort, så behøver man kun at betale for den tid, man reelt parkerer.
Jég skal på ferie i Skagen i juni måned i år, og glæder mig allerede, men at håbe på, at p-automaterne er ændret inden da er vel nok for meget at regne med.
Mange venlige hilsener fra Vagn Madsen i Svendborg.
Det er med en vis tøven dette indlæg skrives, da jeg selv er Skagbo, bosat i Frederikshavn. Det er ikke meningen, at træde nogle over tæerne.
Men ærlig talt lyder debatten en smule barnagtig i mine ører. “Hvorfor skal vi, når de ikke skal?”
Der er jo væsentlige forskelle på Skagen og Frederikshavn. Skagen har mange, mange flere turister end Frederikshavn, så der er kamp om de relativt få P-pladser, der er i centrum. Frederikshavn har derimod rigtig mange store P-pladser, så det er aldrig vanskeligt at finde en P-plads i umiddelbar nærhed af den lokation, hvor du har et ærinde.
Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg sagtens kan se det urimelige i, at P-afgiften ryger direkte ned i storkommunens kasse. Det havde været meget mere retfærdigt, hvis indtægterne fra P-afgiften på en eller anden måde blev øremærket Skagen by. Om en sådan ordning vil kunne lade sig gøre, er tvivlsomt, da vi jo er blevet til én stor kommune.
Husk nu at de kroner som kommer ind for P-afgift skal bruge i Skagen.
I skulle prøve at tage til København, der findes ikke een meter vej uden parkometerbetaling. I den indre by koster det 26 kr. pr. time, året rundt, god fornøjelse.
hmm undre sig over nogle ting , men enig i det meste ( hvorfor skal skagen straffes) men faktisk nogle steder man skal betale i frederikshavn , på havnene (( der syntes jeg, dem som skal besøge nogen på læsø. så skal de betale osse ((( faktiske ret dyrt )) .men ærligt hvorfor en stigning i skagen på 20% , nå man bare kan sige alle skal betale i alle byer på trafikere steder
mærkelig man skal straffe folk , som man er helt sikker på skal nogen steder , hvor der er turistme, men tror de ikke har råd til at kontorlere biler i frederikshavn
Ja man undre sig p afgift i Skagen men ikke i Frederikshavn er vi ikke samme kommunne eller hvad vil de kun have penge fra os, ja vi kan måske det hele men vil gerne se at Frederikshavn kommer med straks.
Jeg er helt enig! Det er fuldstændig urimeligt at Frederikshavn ikke indfører p-afgift deres bymidte og ved Cloostårnet (vel deres eneste seværdighed?)! Afgiften herfra er indregnet alle mulige steder i kommunens budget, så den kommer vi ikke af med igen, men “indtægten” kunne altså være mere end dobbelt hvis Frederikshavn var med.
Men i Frederikshavn har de en stærk handelsstandsforening som efter min mening forhindrer en “afgift”. En afgift som det egentlig passer dem godt vi har i Skagen!
I valgkampen spurgte jeg Peter Laigaard om emnet, og hans forklaring var, at det jo var fordi det var nødvendigt at regulere trafikken i Skagen og det var det ikke i Frh.! Jeg spurgte så hvad det var man regulerer fra nu og indtil 1. juli og igen efter 15. august, men det kunne/ville han ikke svare!
Når alt det er sagt må vi jo konstatere at vi ligger som vi selv har redt. Jeg mener det var i Kurt Kirkedals tid vores eget byråd (trods protester) indførte afgiften for at supplere en slunken kommunekasse! Det er måske derfor vi ikke hører så mange lokale “byrødder” råbe op om det i det nye byråd!
Hørt!! Nu har vi i Skagen i mange år måttet betale. Vore “gæster” har også bidraget, så kom bare igang med at opsætte parkometre i de andre større byer i Frederikshavn kommune. Men pengene skal vel ikke bare dumpe ned i et eller andet mega hul, som man har svært ved at lukke. De kan jo bruges til at lukke huller i vejene. De er efterhånden miserable.
I har jo også altid fået den største pris for jeres huse, som står tomme det meste af året med ingen forbrug , så pengene skal jo ind et sted og det er jo nok turisterne der giver de fleste penge i automaterne
mvh. Bent Nielsen