Skagen Festival: Så er musikprogrammet på plads

Skagen Festival: Så er musikprogrammet på plads

6. april 2010 - kl. 0:24 - af

Så er musikudvalget klar med de resterende navne til Skagen Festival 2010. Søndag aften i badmintonhallen bliver en stjernestund i folkemusikkens tegn. Først uddeles folkemusikprisen for 16. gang. Årets prismodtager er Arlo Guthrie, som selvfølgelig også giver koncert. Aftenen slutter med The Dubliners – nærmere præsentation skulle vist være unødvendig.

Ind imellem disse 2 stjernenavne dukker endnu et af folkemusikkens helt store stjernenavn op. Det bliver et dejligt gensyn med Tom Paxton fra USA – også tidligere pristager ligesom The Dubliners.
Tom Paxton, der blev verdensberømt med sin sang” The last thing on my mind”- kommer til Skagen med sit store katalog af sange og er med til at kaste glans over den 40. festival i rækken. Hans sange er blevet oversat af utallige kunstnere over hele verden – bl.a. af vores egen Niels Hausgaard.
Tom Paxton er ophavsmand til uendeligt mange dejlige sange – i flæng kan nævnes: “Ramblin´ Boy”, “What did you learn in school today”, “ Bottle of wine” og “The Willing Conscript”.
Han har spillet sammen med alle de store navne inden for genren: Joan Baez, Peter, Paul & Mary og Pete Seeger. Hans iørefaldende sange med enkle, velskrevne tekster har givet ham et stort publikum i hele verden.

Lørdag aften i badmintonhallen er der ligeledes mulighed for et gensyn med en af de legendariske folkemusikgrupper, nemlig De Dannan. En gruppe, der har fostret så store navne som Frankie Gavin, Alec Finn, Mary Black, Tommy Fleming og Eleanor Shanley, og som er blevet gendannet af nogle af de oprindelige medlemmer. De, der oplevede Skagen Festivalen 2009 og Eleanor Shanleys koncert, kan godt begynde at glæde sig, da Eleanor Shanley og Alec Finn er to af de navne, der kommer til Skagen i år. De Dannan spiller efter McCalmans og inden Savage Rose, så også her er der indkaldt til en stjerneaften i Badmintonhallen.

I samme åndedrag skal også fredag aftens program præsenteres: David Munnelly Band, Povl & Benny Andersen og endelig Sebastian & Band. Alt i alt byder badmintonhallens program på ni stjernenavne på de 3 aftener.
Dertil kommer Skagen Kultur & Fritidscenters program, som er nævnt i tidligere nyhedsbreve.
Af andre navne, der kommer til Skagen, må ikke glemmes Wongawilli fra Australien. Vi får et lykkeligt gensyn med” den lille” Samuel DeSanti – som jo ikke er så lille mere – og som har begejstret publikum så mange gange tidligere på Skagen Festival. I år spiller han også på violin, så alt er klart til et forrygende gensyn til festivalen.

Fra Australien kommer nye navne: Wishing Well og The Pigs – fra Belgien Et Encore (så er der dømt fest) – og Blunt – fra Irland kommer The Rooney Family og for første gang i Skagen: danske Polecats og Mugshots, samt en græsk /italiensk konstellation: Nakaira.
Check ind på festivalens hjemmeside, hvor der ses flere oplysninger om alle dem, der er på plakaten på festival 2010.

Billetkontoret åbner mandag d.3. maj kl. 16.00, og med alle de stjernenavne, der besøger Skagen Festival i den 40. udgave, er det nok en god ide at sikre sig billetter til de aftener, der har ens højeste prioritet.

Hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, vil man få besked om muligheden for at forudbestille billetter inden billetsalget officielt åbner.

It’s good to see you!

www.skagenfestival.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Festival: Så er musikprogrammet på plads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger