Debutant vandt begge sine kampe, men Hvide Klit tabte

Debutant vandt begge sine kampe, men Hvide Klit tabte

6. maj 2010 - kl. 0:26 - af

Golfklubben Hvide Klit fik en skidt sæsonstart i herrernes 3. division. Lørdag tabte Hvide Klit med 4-10 i Frederikshavn, og søndag blev nedrykkerne fra 2. division – trods fordel af hjemmebane – slået 6-8 af Brønderslev.

– Vi var på forhånd usikre på, hvor vi stod styrkemæssigt, og med weekendens to nederlag har vi ryggen mod muren. Nu handler det om at undgå endnu en nedrykning, og heldigvis er jeg fortrøstningsfuld. Jeg er sikker på, at vi allerede i de to næste kampe bliver stærkere, udtaler holdets alderspræsident, Jan Andersen, der også er daglig leder i Golfklubben Hvide Klit.

For at motivere spillerne til at træne og spille mest muligt er klubbens rangliste i denne sæson mere end tidligere afgørende for udtagelsen af førsteholdet. Det betød, at hele fire spillere fik førsteholdsdebut i weekendens to kampe. Det drejede sig om Morten Løve Hansen, Brian Strauss, Christoffer Støckler Hansen og Nikolaj Fynbo. For førstnævnte blev det en drømmedebut med to sejre på 18. hul. Også Jan Andersen vandt begge sine kampe, mens Hvide Klits spillende træner, Ole Smidt, til gengæld tabte to kampe i sit længe ventede comeback.

Hvide Klits andethold, der spiller i Kvalifikationsrækken, tabte lørdag 4-10 i Sindal, men søndag høstede divisionsreserverne sæsonens første point med en sikker 12-2 sejr hjemme over Læsø.

Samme mønster gjorde sig gældende hos Hvide Klits damer, der ligeledes spiller i Kvalifikationsrækken. Lørdag løb Hvide Klit ind i en øretæve på 0-9 til Frederikshavn, der bl.a. stillede op med landsholdsspilleren Daisy Nielsen. Holdet rejste sig dog på flotteste vis med en 7-2 sejr søndag ude over Sindal.

 


Hvide Klits to turneringshold hos herrerne fik
ikke den bedste start på sæsonen.
Det blev til tre nederlag og kun én sejr.


Morten Løve Hansen debuterede med to sejre
på Hvide Klits 3. divisionshold.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debutant vandt begge sine kampe, men Hvide Klit tabte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER