Fornem – og sjov – glaskunst på Grenen Kunstmuseum

Fornem – og sjov – glaskunst på Grenen Kunstmuseum

23. juni 2010 - kl. 21:48 - af

Selvom det var Sct.Hans-aften, og de fleste mennesker enten skulle have gæster eller ud og spise, var der mange mennesker til fernisering på en ualmindelig flot og finurlig udstilling af glaskunstnerne Britta Madsen og Søren Gøttrups værker.
De mange glas-PC’er havde håndlavede tekster fundet på facebook. Kunstnerne falbulerer over de totalt ligegyldige ting, folk kan få sig selv til at dele med resten af verden på facebook. Morsomt. Og flot lavet.
En meterstor i-phone mangler heller ikke med de mange funktionsknapper udført i glas og Kitty stående nedenunder. Imponerende. Et kæmpe overvågningskamera udført i glas kunne – i følge kunstneren – for eksempel anbringes på badeværelset, så gæster kan føle sig overvåget. En sort affaldssæk i naturlig størrelse udført i glas vakte også opsigt.
Jo, der var meget at tale om, mens man nød en sandwich og et glas mousserende vin.
Men det var ikke pjat det hele, der var også smukke glasskulpturer til fornuftige priser, og – avispapirsbåde udført i glas. Med tekster og logoer fra forskellige danske aviser håndlavet i glas. Også en med Skagens Avis!
Men det er en udstilling, der skal ses. Billederne herunder yder slet ikke kuntværkerne retfærdighed.

   

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fornem - og sjov - glaskunst på Grenen Kunstmuseum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger