
Har Skagen brug for etablering af yderligere….
23. juni 2010 - kl. 8:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
….. discount dagligvarer butikker i Skagen?. Der er i Skagen, efter min, men også efter mange lokales mening, ikke pt behov for yderligere discount dagligvarer butikker i Skagen og slet ikke i midtbyen.
Området ved banen, hvor Lidl ønsker at etablere sig, er i dag en dejlig “grøn” parkeringsplads, med opsatte bænke, i ly af skøn grøn bælte af bevoksning, hvor man kan sidde og summe lidt, på f.eks en varm sommerdag, hvis temperaturen i bilen overstiger det behagelige. Et af byens få åndehuller.
Byen er efter min bedste overbevisning mættet med dagligvarebutikker, for os der bor her hele året. Jeg føler mig ganske sikker på, at vi ikke vil se flere gæster i byen, fordi vi etablerer en Lidl butik i Skagen midtby – tværtimod, kan et sådant byggeri i værste fald give byen et mindre attraktivt image, med hvad deraf følger for Skagen by og dens indbyggere.
De nye arbejdspladser dette byggeri evt. vil tilføre byen, vil formodentlig blot medføre afskedigelser andre steder, idet en eller i værste fald flere dagligvarer butikker må lukke. Vi spiser og drikker altså ikke mere i Skagen by, fordi vi får endnu en butik med discount dagligvarer. Lukning af en butik kan samtidig medføre tomme og ikke vedligeholdte bygning i midtbyen. Ikke noget rart og “salgsfremmende” syn.
Jeg kan ikke se nødvendigheden af, at igangsætte udarbejdelse af flere nye lokalplaner, der skal sendes i høring, såfremt byen og borgerne rent faktisk ikke har et behov eller et reelt ønske – men snarere det modsatte. Og det er præcis, hvad min fornemmelse er, som en af dem, der bor i byen.
Som vi tidligere er gjort bekendt med, har en hel del lokale interesse- og erhvervs foreninger, rettet henvendelse til kommunalbestyrelsen og anmodet om en pause i den regn af lokalplaner, der sendes ud i Skagen…. Foreningerne har afholdt møde med borgmesteren og arbejder p.t. med at udarbejde forslag til en plan, for hvorledes Skagen kunne udvikle sig de kommende år.
Såfremt Lidl ønsker at etablerer sig i Skagen, så bør der sættes lidt system i “by kortet”, ved at lade denne type store discount dagligvarer butikker ligge i den vestlige ende af byen – hvor der i dag allerede er etableret møbel forretninger, byggemarkeder, supermarkeder etc. herved kan vi også friholde bymidten for yderligere tung trafik.’
Skagen “sælger” sig og nydes af såvel fastboende som gæster, ved det unikke, niche virksomhed, brands osv. Etablering af en Lidl butik midt i byens hjerte vil efter min bedste overbevisning ikke give større søgning til byen.
15 kommentarer til “Har Skagen brug for etablering af yderligere….” under annoncerne.
Kan vi ikke bare være en smule glade for at der er nogle der gider at skabe arbejds pladser i byen, mon ikke ledelsen i Lidl har undersøgt om der er kundegrundlag for en discountbutik mere, de bygger vel ikke en ny butik bare fordi det er sjovt.
Selvfølgelig skal butikken placeres det sted i byen hvor Lidl mener kundegrundlaget er og butikken skal selvfølgelig bygges sådan at den passer ind i by billedet.
Det næste bliver vel at man vil placere fiske butikker på skarpæsvej med begrundelsen at der er nok fiske butikker nede på havnen.
En ny butiks bygning = håndværkere i arbejde = skat til den slunkne kommune kasse
En forretning mere = flere arbejdspladser = skat til den slunkne kommune kasse.
Netto flyttes til den gamle politistation = håndværkere i arbejde = skat til den slunkne kommune kasse.
De små butikker, der igen og igen nævnes, når der tales om nye, store butikker i Skagen, hvordan kan de risikere, at blive udkonkurreret af en dagligvarebutik som Lidl? Det er jo ikke samme sortiment, der findes på hylderne.
Jeg går ikke ud fra, at der med “de små butikker” hentydes til Super Brugsen, Aldi eller Netto, som vel er de eneste i bymidten, der kan få konkurrence af en Lidl. Skal kunder bruge specialvarer som f.eks. en god kaffe eller The, er jeg sikker på, at kunderne ikke går i Lidl. Nej, de skal nok finde “Det lille kaffehus”.
En Lidl i Skagen vil blot betyde mere konkurrence for de i forvejen etablerede discount butikker. Det kommer udelukkende Skagboerne til gavn.
At vi så hurtigt kan blive enige om, at en Lidl bestemt ikke hører hjemme i Skagens hyggelige bymidte, er en anden sag. Efter min mening bør alle dagligvarebutikker af sådan en størrelse placeres udenfor bymidten, f.eks. som Rema 1000.
Jeg stemmer 100% for at få en lidl, jeg arbejder ikke i en og kender ingen der gør… Men hvis de kan levere et personale der bare smiler en lille smule eller der ved lidt om de ting de har, kan de nå LANGT her i Skagen…. Men det kommer ikke til at gå udover andre butikker end de lavpris kæder der er i for vejen… For hvis man handler i Brugsen, Super Best eller Spar kæden så er det fordi det er der man VIL handle…
Så en Lidl ville være perfekt, de har utrolig mange gode ting…
Ja du har fuldstændig ret Rasmus dine ord er som talt ud af min mund.-Og når folk kører ud af byen så er det kun for at få en anden oplevelse af dagligdagen. Lad os nu bevarer den dejlige bykerne som vi har,den er endnu det vi alle kan lide ,nemlig noget helt specielt. Og der kommer ikke flere fremmede til byen fordi vi får endnu en lavpris butik, mit i vores by, tvært imod.
Jo lad os få en Lidl, og for den sags skyld en Føtex, og nogle discount benzin stationer, så der kommer lidt konkurrence, jeg ved ikke hvad der sker på de sidste 40 Km vej fra Frederikshavn til Skagen, men priserne på alle ting stiger voldsomt på den strækning.
Lidl har faktisk vundet priser for sin arkitektur:
http://www.lidl.dk/dk/home.nsf/files/pdf/$file/1_diplom.pdf
Jeg har ingen interesser i Lidl 🙂
Fortsat god debat!
Jeg har ikke noget imod Lidl. Det er en lavprisbutik., ligesom Fakta, Aldi, Netto, Rema 1000 og hvad de nu efterhånden hedder alle sammen.
En butik hvor man køber nogle få bilige ting som man kan bruge, og gør resten af sine indkøb i specialbutikker.
Lidl ønske om at placere sig ved banen, det kan jeg kun vende pegefingeren nedad for. Hvad skal den da placeres der for, lige midt i kernen af Skagen by?? Udenfor byen med sådan en butik.
Hej
Jeg forstår slet ikke, at vi har behov for flere discount-butikker i Skagen. Jeg forstår heller ikke hvorfor Lidl må og Føtes ikke må bygge i centrum. Men jeg er jo heller ikke politikker, og er i grunden skuffet over at to ‘skagboer’ stemte for Lidl. Giver det flere arbejdspladser at der kommer en Lidl? Jeg tror ikke min husstands dagligvarebehov bliver større fordi der kommer endnu en discountbutik. En Føtes har jo et helt andet sortiment, og vil jo skabe konkurrence mod specialvare-handlen. Men er det skadeligt?
Det ville være fedt hvis alle lokale “skawboer” ville boykotte LIDL, for det er efter min mening noget af det mest røvsyge indenfor for dagligvare butikker helt på højde med ALDI. Og stop nu alt det sludder med at det vil få de folk der kører ud af byen til at handle lokalt. LIDL har absolut intet som man ikke kan få i de andre dagligvare butikker der allerede findes i Skagen. Man må håbe at de “kloge hoveder” i forvaltningen bare vil sætte lidt krav til det arkitektoniske i forbindlese med byggeriet for, jeg tvivler på at de LIDL butikker man ser andre steder har vundet nogle arkitektpriser. Byg nu den type forretninger i udkanten af byen pg lad vær med at få bymidten skæmmet af en butik af LIDL’s slags.
Jeg mener bestemt, der er behov for flere lavprisbutikker. Det er da rart med lavpris butikker, der sælger fødevare. Hvorfor klage over det? Der er da tøjbutikker nok, er der nogle der klager over hvis der starter en ny.
Jeg mener bestemt ikke der er behov for flere lavprisbutikker i Skagen, og sikke noget sludder at folk køber mere hvis der kommer endnu en butik, vores behov af dagligvarer bliver da ikke større af den grund.
Jeg kan kun se det vil gavne BYEN efter min mening er de alle VELKOMMEN
■Mikkel Schou har fuldstændig ret men vi skal bare have åbningspligt i midtbyen
men tænk hvor meget der ku spares ved at ALLE DE SKAWBOER der handler i frederikshavn ku handle her i byen ,de kunne give flere arbejdsplasser
og jeg er ikke ansat i hverken lidl føtex
i min butik som produkthandler kæmper vi hver dag med firmaer fra Frederikshavn /sæby/ålborg m m man elsker jo her i byen at bruge ydenbys samarbejdspartner
Tænk jer om handel lokalt hvis det ikke er dyrer så er vi kommet langt
Og nej, jeg er ikke ansat i Lidl….
Men det vil hellere ikke give mindre søgning til byen…. Alt andet lige vil flere butikker betyde at folk køber mere.
I den forbindelse må man være lidt nuanceret og skelne mellem “Skagen i sæsonen” og “Skagen udenfor sæsonen”… I sæsonen er der plads til alle, såvel discount som specialbutik.
Udenfor sæsonen er det mit indtryk at Lidl ikke ville være en trussel mod de butikker der holder åbent i gågaden året rundt, den vil derimod være en trussel mod fakta, netto, skaga super, brugsen osv. på det område synes jeg bestemt ikke at konkurrence er skadeligt…
Jeg kan i det hele taget ikke se hvordan Lidl skulle tage kunder fra Det lille kaffehus, Den Blå Appelsin, Vivienne, Galleri BO og hvad butikkerne med åbent hele året ellers hedder…
Vi har her i byen masser af dejlige dagligvarebutikker, incl lavprisbutikker. Der bliver vel ikke flere kunder, fordi man tilføjer en Lidl butik- eller for den sags skyld en hvilken som helst anden dagligvarebutik. Tværtimod vil det helt sikkert betyde, at en eller flere af de eksisterende butikker må lukke. De fleste af de butikker, som er i byen på nuværende tidspunkt, betaler vel skat til Frederikshavn kommune, så der på den måde kommer penge i den slunkne kasse.