
Kommunen meddeler landzonetilladelse til ridebane
8. juli 2010 - kl. 8:57 - af UGj
Frederikshavn Kommune har i henhold til Planlovens §35 meddelt landzonetilladelse til anvendelse af ridebane på 80 x 45m, samt pavillon på ejendommen beliggende Farmerstien 10, 9990 Skagen. Tilladelsen er tidsbegrænset med udløb 1. august 2011.
Vil du vide mere?
Om tilladelsen, kan du henvende dig til Teknisk Forvaltning, PlanMyndighed på tlf. 9845 6377.
Vil du klage over afgørelsen?
Kan dette ske til Naturklagenævnet af enhver, der må antages af have en retlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger efter datoen for denne annoncering. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn eller pr. e-mail til post@frederikshavn.dk.
Kommunen videresender klagen til Naturklagenævnet, som opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klagen. Behandling af klagen påbegyndes ikke før betalingen er modtaget. Gebyret tilbagebetales, såfremt der opnås helt eller delvist medhold i klagen.
Teknisk Forvaltning
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kommunen meddeler landzonetilladelse til ridebane' til en bekendt