
DM bronze medalje til Skagen Rideklub af 1997
10. august 2010 - kl. 14:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den 7. og 8. august blev Dansk Rideforbunds mesterskab i holdspring for ponyer afviklet på CapaCity Showjumpingcenter ved Fredensborg. Der var 26 hold (med 4 ryttere på hvert hold) til start. Lørdag afvikledes 1. runde i strålende solskin. 7 hold formåede at ride uden fejl og dermed kvalificere sig til 2. runde søndag. Her iblandt også holdet fra Skagen, der bestod af Sofia Brinch Jacobsen på Quality, Astrid Marie Lykke Ewald på Bonte Bart, Michelle Linde Westergaard på Sophie Choice og Helena Irmand Nielsen på Zorba du Vi. Søndag var vejret ikke med rytterne – regnen silede ned under hele konkurencen. Det påvirkede dog ikke skagenrytterne, der lagde ud med tre fine 0 runder til Sofia, Astrid og Michelle. Dette betød at Helena, der var sidste rytter på holdet, kunne spare sin pony til omspringningen, da kun de tre bedste ryttere tæller med. Dette blev der god brug for i en spændende omspringning, hvor fejlene pludselig begyndte at komme på alle de 5 hold, der havde kvalificeret sig. Efter en ærgelig bom til både Sofia og Astrid og to til Michelle, var der pres på Helena. Hun leverede dog en flot nulrunde. Alle 5 hold i finalen endte med 8 fejl, så det blev tiden, der afgjorde placeringerne. Efter nogle lange og nervepirrende minutter blev det endelige resultat lanceret. Skagen havde fået bronze med godt et sekund ned til den trælse fjerdeplads
Astrid Marie Lykke Ewald på Bonte Bart
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DM bronze medalje til Skagen Rideklub af 1997' til en bekendt