Pressen jubler over revy på Grenen
20. august 2010 - kl. 10:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
”Skagen Revyen 2009 blev en kæmpesucces – og den i år bliver det ikke mindre. Det vidner premiereforestillingen på Restaurant De 2 Have tirsdag aften om. Der var fuld besat på alle pladser – og efter et forrygende og hæsblæsende revy-set-up på halvanden time blev Ulla Jessen og hendes fremragende medspillere mødt af flere minutters stående ovationer – taktfast fra et meget opstemt publikum.” Nordjyske, d. 18. august 2010
”Gode skuespillere og god mad gør Skagen Revy 2010 til en stor fristelse (…) Man ler, lige så meget som man rødmer, over at måtte erkende egne fordomme og mindre pæne holdninger, og ikke blot på et overfladisk plan. Det her er på overfladen uforpligtende, men drejer sig i virkeligheden om noget langt mere basalt. På den måde bliver der ikke taget blidt på publikum, og de kærlige spydigheder skorter det da heller ikke på. (…) Så er De til en fristelse der som Skagen og Grenen i sig selv er uimodståelig, så køb billet til denne revsende charmeforestilling.” Børsen, d. 20. august 2010
Der er fortsat enkelte ledige pladser til næste uges forestilling tirsdag til fredag kl. 18.30 – 23.00. Kontakt Restaurant De 2 Have 98 44 24 35 for yderligere information.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pressen jubler over revy på Grenen' til en bekendt