Refugiet: Torben Ulrich-koncert i Skagen

Refugiet: Torben Ulrich-koncert i Skagen

30. august 2010 - kl. 0:25 - af

It don’t mean a thing – and it ain’t got that swing. Denne lille ændring i nogle ellers meget velkendte linjer er udgangspunktet for en helt enestående septemberkoncert på Klitgården Refugium i Skagen.
Lørdag den 18. september kl. 16 er der mulighed for at opleve den 81-årige fhv. tennisstjerne, digter, musiker, billedkunstner og tænker m.v. Torben Ulrich sammen med den 50 år yngre pianist og komponist Søren Kjærgaard i den tidligere kongevilla.
Torben Ulrich, som til daglig bor i Seattle på den amerikanske vestkyst, giver denne eftermiddag en af sine sjældne koncerter i Danmark, og han vil improvisere i en åben koncertform, hvor ord, lyrik og musik opstår i et spændingsfelt.
Torben Ulrich bidrager med vokal, nedløbsrør, muligvis kinesiske stålkugler, terninger i et syltetøjsglas osv., mens Søren Kjærgaard spiller på bl.a. flygel, forskellige strengeinstrumenter og knapper …
Baggrunden for koncerten er det danske alfabet og det veltempererede 12-tone system i fællesprojektet og albummet (CD og iTunes): ”Alphabet, Peaceful, Diminished: 29 Proposals from the Towers,” indspillet i Bear Creek Studio, nær Seattle i januar 2010.
Musikken er opstået som improvisationer, inspireret af Torben Ulrichs stemme og ord og hans livslange arbejde med bevidsthed og studier inden for idræt/leg, filosofi og spirituelle discipliner.
Det er Klitgårdens Venneforening, der arrangerer koncerten.
Vi gør opmærksom på, at der kun udbydes et meget begrænset antal billetter, idet alle skal have mulighed for at komme tæt på de to kunstnere, der altså optræder i havestuen på Klitgården Refugium lørdag den 18. september klokken 16.

Medlemspris 200 kr., ikke-medlemmer 250 kroner. Billetbestilling absolut nødvendig.
Henvendelse info@klitgaarden.dk eller 96 79 19 99.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Refugiet: Torben Ulrich-koncert i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger