Tennis: Stor succes med nyt initiativ

Tennis: Stor succes med nyt initiativ

2. september 2010 - kl. 0:54 - af

Skagen Tennisklub indfører nye redskaber og teknikker, der gør tennissporten let tilgængelig for børn. 34 børn fra 4.-6. klasse på Hedeboskolen spillede tennis for første gang sidste onsdag.

Skagen Tennisklub er af Dansk Tennis Forbund udpeget til ’satsningsklub for Play & Stay konceptet’ i 2010.

Dansk Tennis Forbund var kommet helt til Skagen for at lære børnene og deres trænere og idrætslærere at spille / træne tennis. Forbundets hovedsponsor SEB Bank havde en fin gave med til klubben, nemlig: net, lette træningsbolde, små ketsjere og linjer til opmærkning af små baner.

Skagen Tennis Klub havde i forvejen udsendt følgende invitation til børnene:
”Skagen Tennisklub inviterer hermed elever fra 4., 5. og 6. klasse til at deltage i et arrangement på klubbens baner på Drachmannsvej 30, den 25. august fra kl. 15.30 til kl. 18.00”.

Al begyndelse er svær – det gælder også i tennis; men i de senere år er der udviklet mange redskaber og teknikker, der gør tennissporten lettere tilgængelig.
Som noget nyt, har man udviklet et koncept som kaldes ’Play and Stay’. Her møder man professionelle trænere fra Dansk Tennis Forbund, som træner eleverne ved brug af specielle bolde, net og baner. Spillet bliver på den måde til en leg.
Arrangementet afsluttes med pizza og sodavand, som her i Skagen var sponsoreret af Spar Nord, Skagen”.

Vejret på dagen så ellers ud til at kunne drille med regn, men det klarede op inden starten, solen skinnede flot over Skagen, og børnene ænsede ikke den noget kraftige blæst.

Bagefter blev alle børnene tilbudt at låne en ketsjer og træne med gratis resten af udendørssæsonen, hver onsdag kl.15.30 – 17.00. Hvis de fortsætter, når indendørssæsonen starter den 29. september, får de ketsjeren af klubben.

Begejstringen for spillet var så stor, at næsten halvdelen af børnene bad om at få ketsjere og bolde udleveret igen, så de kunne fortsætte med at spille, efter indtagelsen af æbler, pizza og sodavand.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tennis: Stor succes med nyt initiativ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger