SIK serie 3: Flot comeback af Skagen

SIK serie 3: Flot comeback af Skagen

7. september 2010 - kl. 0:14 - af

Skagens serie 3 hold i fodbold havde i weekendens kamp, fornøjelsen af at tage imod Hirtshals Boldklub. Det med fornøjelsen har det ganske vist været så som så med, idet Skagen holdet altid har haft det svært med Hirtshals, hvilket har resulteret i at langt de fleste kamp er endt med nederlag.
Det skulle der laves om på denne lørdag på Spar Nord Arena. Skagboerne havde nemlig hårdt brug for point for at holde sig på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Men allerede efter 7 min. var den gal med den forventede plan, med at hente 3 point hjem til den øvrige sparsomme pointhøst.
Gæsterne var gæstfrie nok til at udnytte en blottelse i Skagen forsvaret og kunne bringe sig foran med 0-1.
9 min. senere kunne Hirtshals for alvor have kommet havgus i Skagen maskineriet, men heldigvis var den pågældende Hirtshals spiller kommet ud, hvor han ikke kunne bunde. I fuldstændig fri position med Theis Jørgensen i Skagen målet, fik han slet ikke ramt bolden.
Et mål mere til gæsterne havde på dette tidspunkt ikke set godt ud på Skagen bundlinjen.
I stedet begyndte Skagboerne at ”æde” sig støt og roligt ind på Hirtshals holdet og udligningen kom også i det 23. min.
Rasmus ”razzer” Christensen kunne spille Brian Strauss fri og han kunne halvflugte bolden op i net taget og udligne til 1-1.
Skagen havde godt styr på gæsterne på dette tidspunkt, dog måtte Theis Jørgensen i det 33. min., lige hive en dobbelt redning ud af ærmet, for at forhindre en Hirtshals scoring.
Skagen holdet var i pausen indstillet på at gå ud til 2. halvleg og hive den sidste bundgarnspæl ud af Hirtshals selvtillid.
Det var også tæt på at lykkedes. Spillet 4 min. og Brian Strauss får trykket af og bolden rammer en Hirtshals hånd i det strafbare felt, men der kom ingen reaktion fra dommerens side af, som ikke havde set noget episoden.
Efter 61 min. spil var Skagboerne og Rasmus ”razzer” igen ude med den lange snøre og med et klassisk Skagen omstillingsspil. ”Razzer” kan sende Strauss af sted med en lang bold og en af dem Strauss ”plejer” at score på. Men denne gang gik den ikke og det skulle vise sig at blive startskuddet til en meget træls periode for hjemmeholdet.
Gæsterne overtog i en periode fuldstændig styringen af kampen, overfor en Skagen midtbane der tilsyneladende var gået helt og aldeles sukkerkold. Hirtshals stillede nærmest op med et ”powerplay”, hvor Skagen forsvaret ikke havde andre muligheder end at sparke bolden væk og direkte op til en ny Hirtshals spiller.
Det var virkelig trængsels tider for Skagen holdet, men da det så som sortest ud, begyndte holdet på det man er bedst til. Nemlig at spille fodbold med benende og lade bolden gøre det største arbejde. En slidt fodbold kliche, men den virker stadig.
Med 20 min. tilbage kunne Brian Strauss lidt tilfældigt, sende Rasmus ”razzer” af sted og med stor lettelse og forløsning kunne han sende bolden i rusen og bringe Skagboerne foran med 2-1. Det mål blev formentlig direkte afgørende for, hvem der skulle trække sig tilbage med alle 3 point.
Hirtshals var i hvert fald sendt til kølhaling og kom sig aldrig over dette mål.
Skagboerne derimod sprudlede og havde genfundet sin 2. og 3. luft. Det hele blev kronet med 10 min. tilbage at spille i, med et rigtig flot mål. Ind skiftede Mads M. Pedersen kunne ude på sin kant sende Rasmus ”razzer” af sted med en kvik aflevering og ”razzer” kunne lynhurtig sende bolden ind i feltet, hvor Strauss ventede på bolden. En enkelt tæmning og Brian Strauss kunne sende kuglen ind i mål til en 3-1 føring.
Hirtshals i ren opløsning. 2 min. senere var der tilbagebetaling ved kasse 1. Strauss sender ”razzer” af sted og Skagens ”man of the Match” kunne score til 4-1.

Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SIK serie 3: Flot comeback af Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER