Mindeord over fiskeskipper Ole Lundholm

Mindeord over fiskeskipper Ole Lundholm

14. oktober 2010 - kl. 9:58 - af

Mindeord for servicemedarbejder, tidligere fiske- og sætteskipper Ole Lundholm, Skagen Skipperskole.

Fiskelys og ”steam” lanterner samt diverse dagsignaler er slukket eller taget ned for sidste gang af Ole Lundholm. Vores alt mulige tusindkunster, der vidste hvad der rørte sig i fiskeriet ikke blot i Nordjylland, har måtte opgive kampen mod kræfter, selv en fisker eller sømand, ikke magter.

Som fiskeskipper og sætteskipper har havet været Oles naturlige arbejdsområde. Højtrespekterede skibsredere har gennem årene haft glæde af Oles maritime viden og da sygdommen umuliggjorde
dette, var vi så heldig at kunne tilknytte Ole til vores medarbejderstab.

Adskillige studerende har fået råd og vejledning af den vidtfavnende Ole Lundholm med speciale i regning og det, at regne den ud. Mangen et løsningsforslag til dette og hint til gavn for ”det blå Danmark”, har Ole som medforfatter.

Det har personligt været befordrende, i samspil med bl.a. Ole, at udtænke nye tiltag samt revidere eksisterende, med det aldrig færdiggjorte formål, at sikre dygtige navigatører til vore maritime erhverv.

Ved Oles 60 års fødselsdagsfest sad han under et skilt, ”Forbeholdt pensionister”. Jeg bad ham flytte sig. Det var for tidligt. Han holdt ord til de sidste sømil.

Jeg er dybt taknemlig over at vi nåede at vise Ole nogle af oplæggene til vores nye, Århundredets Skipperskole. Glæden ved at vi var ved at være i havn med projektet, lyste ud af ham.

Kunstfærdigt udført, forræderisk lækkert marcipan konfekt, var en af de specialiteter, Ole fristede og berigede vores hverdag med.

Vi er stolte af at Ole valgte at bevare tilknytningen til skolen helt frem til lanterne slukkedes.

En fisker og sømand, ægtemand, far og ikke mindst bedstefar, er her ikke mere.

Vore tanker går til Oles familie.

Æret være Ole Lundholms minde.

Skagen Skipperskole
Jørgen Chr. Jensen
Forstander

3 kommentarer til “Mindeord over fiskeskipper Ole Lundholm” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Mindeord over fiskeskipper Ole Lundholm”

  • Amalie Lundholm Kross

    vi ses i himlen bedstefar. Du er i mine tanker for evigt. Jeg elsker dig rigtig rigtig højt. Knus og Kys Amalie vi elsker dig fra os alle 4 <3 :,(

  • Også jeg har mistet endnu en gammel klassekammerat. Jeg flyttede fra Skagen, da jeg var godt 20 år, men gik også i klasse med Ole og havde Martha Skriver som klasselærer. Jeg kendte ikke ikke Ole som voksen, men husker ham som dreng.
    Æret været Ole Lundholms minde.

    Jytte Hansen (fra Det Grå Fyr)
    Ishøj

  • Hans Christian Christoffersen

    Endnu er der gået en af mine skolekammerater Ole Lundholm bort.
    Vi var børn i Østerby og vi gik i samme klasse på Kappelborg Skolen fra 1 klasse til 6 klasse, hvor vi havde Frk Martha Skriver (Sendius) som klasselærer og videre igennem årene har jeg fulgt Ole`s gøre og lade og i mindst i Flexjobning, hvor han var landsformand nogle.
    Og langt ude var vi også i familie.

    Æret være Ole Lundholms minde.

    Hans Christian Christoffersen
    Stentofterne 82
    Struer

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindeord over fiskeskipper Ole Lundholm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger