
Atter en travl weekend for Politiet i Skagen
26. oktober 2010 - kl. 10:48 - af UGj
På Middelbanke i Skagen blev der stjålet en rød Ford Escort i tiden fra torsdag aften klokken 22.00 og frem til fredag morgen klokken 08.00. Bilen har registreringsnummeret XV 21 420.
På Musvågevej ved Aalbæk er der er i efterårets løb begået indbrud i to forskellige sommerhuse. Det første indbrud har fundet sted i tiden fra fredag 1. oktober og frem til lørdag den 23. oktober. En rude er knust, og derefter er der blandt andet stjålet et tv og en video.
Det andet indbrud på Musvågevej er sket i tiden fra 26. september og frem til kl. 16.30 redag den 22. oktober. Her er der stjålet et tv og en dvd-afspiller.
Klokken 00.40 natten mellem fredag og lørdag har der været ubudne gæster hos Red/Green på Nordkajen og en del beklædningsgenstande er stjålet gennem en opbrudt dør.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Atter en travl weekend for Politiet i Skagen' til en bekendt