
Fuld fart på i efterårsferien i LOOP
26. oktober 2010 - kl. 0:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efterårsferien er af mange blevet brugt på træning i LOOP Skagen. I uge 42 har Loop Skagen på Kattegatvej 11, haft mere end 1500 trænende medlemmer indenfor.
Skagensavis.dk talte med ejer Niels Jørgensen og spurgte hvad det er som netop Skawboerne er faldet for ved LOOP cirkeltræningsformen.
Niels Jørgensen udtaler: ” Det er nemt, enkelt. Det tager kun 24 minutter, og så er det en yderst effektiv træningsform. Samtidig henvender vi os til en meget bred gruppe – lige fra 15 år og til over 80 år. Vi har fanget rigtig mange seniorer – vi har medlemmer, som er på den anden side af 80 år. Mange unge i alderen 17-18 år har også taget godt imod træningsformen, samtidig har LOOP`s målgruppe 35+ ramt rigtigt godt, denne gruppe er langt den største”.
Niels Jørgensen pointere også, at selv om at træningen kun tager 24 minutter, ligges der meget vægt på det sociale. Cafe området bliver flittigt brugt til at puste ud, man møder venner og andre hvor den travle hverdag måske ikke lige tillader dette. Niels Jørgensen indskyder: ” Mandag og onsdag formiddag er der baby træf – her har nogle mødre valgt at træne og efterfølgende hygge sig, mens de små sover i barnevognen eller ligger i kravlegården i kvinde cirklen, mens mor træner”.
”Vores massagestole er også et hit blandt mange – flere under sig en til to gange om ugen en omgang afslappende massage i 10 minutters fred og ro. 10 minutter koster kun kr. 20,-” – siger Niels Jørgensen.
Selv om der er travlt i LOOP Skagen er der altid tid til en sludder – ”Vores personale er altid synlige, vi gør meget ud af at være tæt på vores medlemmer. De kan altid spørge, hvis de er i tvivl om brugen af maskinerne, træningsformen eller andet der måtte opstå af spørgsmål” – siger Niels Jørgensen.
Er du i gang med træningen i LOOP og er usikker på om du træner rigtigt, kan du bare henvende dig til en af vores instruktører og få en opfølgende instruktion, hvor vi retter øvelserne til, samt giver gode råd, så du kan få endnu mere ud af træningen i LOOP.
Du kan altid booke en prøvetime med en instruktør – så du kan se om det er noget for dig. Du booker dig ved at ringe på telefon 44 324 324 eller møder op i LOOP på Kattegatvej 11 – så finder vi en tid til dig.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fuld fart på i efterårsferien i LOOP ' til en bekendt