
Rideklubben: Skagenrytter blev områdemester
26. oktober 2010 - kl. 0:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Rideklub af 1997 fik i weekenden en områdemester i dressur for kategori 2 ponyer. Det var Cecilie Brinch Abildgaard og hendes pony, Esprit De Light, der opnåede det flotte resultat. Mesterskabet, der blev afholdt af Hjørring Rideklub, blev redet over to dage. Efter lørdagens ridt sluttede ekvipagen på en 4. plads. Søndagens finale gav en sikker 1. plads. Summen af de opnåede procenter fra lørdagens og søndagens resultat, rakte sammenlagt til en flot 1. plads, og dermed en titel som områdemester. Cecilie undervises af Louiza M. Thomsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rideklubben: Skagenrytter blev områdemester' til en bekendt