Skagen Håndbold Klub vidne til massakre

Skagen Håndbold Klub vidne til massakre

11. november 2010 - kl. 13:25 - af

Overskriftet lyder nok lidt makaber, men det var såmænd ikke så ubehageligt endda. Massakren gik ud over Frederikshavns 1. divisions hold i håndbold, der i går aftes fik ørerne i maskinen, af Danmarks nye stjernebesatte flagskib, AG København. 55 spillere, ledere og forældre tog afsted til Arena Nord for at få en håndboldoplevelse, og rent håndbold mæssigt fik de hvad de kom efter. Der var sikkert flere blandt publikum der havde forventet at se lidt mere showbold, end en opvisning i hvordan man “smadre” en underlegen modstander. Kampens detalje stod Frederikshavn faktisk for !! Et dobbelt vip i feltet, førte til scoring, og når ikke sådan et stunt kunne hidse stjernerne op til lidt mere opvisning, er det nok ikke noget man skal regne med fra AG´s side.

Hvad københavnerne ikke leverede i showbold, leverede de til gengæld efter kampen, hvor de meget imødekommende og smilende skrev autografer og velvilligt stillede op til fotografering, Tak for det. Lidt malurt i bægeret var der dog. Arrangørerne havde overhovedet ikke skænket det en tanke, om hvordan autografskrivningen skulle foregå, så da spillerne efter en ultra kort tur i omklædningsrummet kom ud til seancen, kom den til at foregå i gangen til omklædningsrummet, i stedet for den dejlige store lyse idrætshal.

Tak til bestyrelsen i Skagen Håndbold Klub for at arrangerer turen til Arena Nord, der i øvrigt var ganske gratis for deltagerne. Der var specielt dejligt at se de unge håndboldspillere hygge sig sammen udenfor banen, og super at spillerne kunne nå at få stjernernes autografer inden turen igen gik mod Skagen.

Med venlig hilsen

Michael Egelund ( far til Marco, u 10 holdet )

Nå ja, kampen endte med 47-20 i Københavnernes favør


Mikkel Hansen var klart den der høstede det
største bifald, da spillerne blev introduceret.


Der var ingen tvivl om hvem Skagboerne holdt
med. Her her AG København lige scoret!


Caroline (tv) og Julie sammen med den tidligere
landholdsmålmand Kasper Hvidt.


Inden i bunden af denne mørke gang står Mikkel
Hansen og skriver autografer !!!!!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Håndbold Klub vidne til massakre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger