Står det skralt til med julegavebudgettet?

Står det skralt til med julegavebudgettet?

10. december 2010 - kl. 11:15 - af

…så er der hjælp at hente i Afrika Missionen på Kappelborgvej, hvor genbrugsbutikken har haft besøg af en butikskonsulent, der har undervist personalet i vinduesdekoration, eksponering af varerne i butikken, farveskala-sammensætning og andre spændende ting, der gør, at butikken nu fremtræder lækker og spændende med mange forskellige varegrupper, blandt andet tøj til alle aldre og størrelser, sko, tørklæder, glas, porcelæn, nips, bøger, småinventar.
Personalet består udelukkende af frivillige, der arbejder 2 timer ad gangen en eller to gange om ugen.
“Selv om vi lige har fået 2 nye medarbejdere, kunne vi godt bruge nogle flere”, siger leder af genbrugsbutikken, Anni Knudsen, “Vi har det rigtig hyggeligt, arbejder altid to og to sammen, og vi har udflugter og andre former for hyggeligt samvær. Disse finansieres uden om butikkens salg, der jo går ubeskåret til hjælp til værdigt trængende i Afrika”.

Der er rigtig mange spændende ting at købe i butikken. Og det til – mildt sagt – yderst rimelige priser. Her kan ALLE være med.

Butikkens åbningstider er om vinteren:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 10.30 til 16.30
Lørdag fra 10.00-13.00.
(Og så holdes der lige åbent søndag den 19. december, mens der er lukket mellem jul og nytår).

I sommerhalvåret er der åbent
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 10.00 til 17.00
Lørdag fra 10.00 til 13.00

Det er et stort ønske også at holde åbent om onsdagen, men der mangler lige en eller to medarbejdere mere. Var det noget for dig? Lønnen er høj: en masse glade smil fra tilfredse kunder og mange gode kolleger.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Står det skralt til med julegavebudgettet?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger