
Husk at nominere Årets Julebutik i Skagen
20. december 2010 - kl. 12:49 - af Finn Egelund Pedersen
Husk at du stadig kan nå at deltage i lodtrækningen om et gavekort på kr. 1.000,- ved at indstille en butik til titlen som Årets Julebutik.
Hos Skagen Turistforening er det vigtigt at byens gæster møder ægte julestemning når de kommer til Skagen. Derfor vil Skagen Turistforening gerne opfordre handels- og turisterhvervet til at deltage i en konkurrence om, hvem der har Årets Julebutik. Skagens tema i december er engle, og derfor vil der blive lagt vægt på masser af engle og julestemning i butikken. Det er de besøgende der skal indstille butikkerne til prisen, og så udvælger Skagen Turistforening den butik, der har fået flest stemmer. Vinderen offentliggøres den 23. december ved Lågeåbningen på Skagen Rådhus.
Blandt de personer der nominerer en butik, vil der blive trukket lod om et gavekort på kroner 1.000,-. Årets julebutik vinder – udover æren – også to Skagen Engle fra Glaskunstneren Lone Eeg.
Du kan maile dit forslag til rene@skagen-tourist.dk – vedhæft gerne et foto og husk at begrunde dit forslag.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Husk at nominere Årets Julebutik i Skagen' til en bekendt