Husk, der er laaaangt til sygehuset nytårsaften

Husk, der er laaaangt til sygehuset nytårsaften

29. december 2010 - kl. 6:44 - af

Så vær nu forsigtig med fyrværkeriet. Brug sikkerhedsbriller. Brug stormtændstikker. Brug et fast grundlag for raketterne. Brug fornuften – og lad ikke børn lege med fyrværkeri alene.

Og husk så også lige, at hunde, katte, heste, og andre husdyr er rædselsslagne for den megen larm. Tænk på dyrene, når du fyrer af – de kan jo ikke selv fortælle, hvord

Nedenstående er hentet fra “Netdyredoktor.dk”

I god tid før nytårsaften:

  • Kontakt din dyrlæge i god tid hvis du ved, at hunden bliver meget bange, og skal have noget beroligende nytårsaften.
  • Kontakt en hundepension på landet eller lej et sommerhus et øde sted, hvis du ønsker at skåne hunden for fyrværkeriet.

I dagende før nytårsaften:

  • Tal med naboerne om, hvornår og hvordan de har tænkt sig at skyde nytåret ind. Snak også med børnene i nabolaget. Fortæl dem, at dyr nemt kan blive forskrækkede, og forklar børnene hvordan de kan vise hensyn overfor dyrene.
  • Hold altid hunden i line når I færdes uden for hjemmet. Hunden kan blive forskrækket og flygte, hvis den overraskes af fyrværkeri.

På selve dagen:

  • Sørg for at motionere hunden rigtigt grundigt tidligt på dagen. En god lang tur i skoven eller på stranden vil hjælpe hunden til af slappe af senere på aftenen.
  • Sørg for at holde hunden i line på lufteturen eller i en indhegnet have – et højt brag kan gøre hunden så forskrækket, at den løber bort i panik eller bliver kørt ned i trafikken.
  • Hold også hunde, der ikke er bange for fyrværkeri, i line. De kan nemlig finde på at løbe mod lyden og synet af raketter og forsøge at fange det, hvilket er meget farligt. Hvert år kommer dyr alvorligt til skade, fordi de enten kommer for tæt på fyrværkeri, eller fordi de forsøger at apportere raketter eller “fusere”.
  • Straf eller ynk endelig ikke hunden, hvis den viser utryghed ved fyrværkeri. Forsøg i stedet at aflede hundens opmærksomhed med lidt sjov leg, træning eller noget andet hunden holder af.
  • Hvis hunden er utryg og gemmer sig, eksempelvis under sofaen, så lad den være dér. Forsøg ikke at trække den frem fra dens gemmested.
  • Giv kun hunden medicin ifølge aftale med dyrlægen. Giv aldrig hunde medicin ordineret til mennesker.
  • Træk gardinerne for så hunden ikke ser de kraftige lysglimt – hunden kan nemlig godt forbinde lysglimtene med den ubehagelige lyd, og det kan gøre den mere utryg.
  • Tænd for musikken. Hvis man lader musikken spille i et tilpas højt leje, kan det virke camouflerede på fyrværkerilyde.
  • Lad ikke hunden være alene. Sørg for at den har selskab og at den er optaget af noget interessant, som f.eks. et stort, saftigt kødben, søgen efter godbidder eller lidt nyt legetøj. Sjov beskæftigelse kan være med til at aflede hundens opmærksomhed fra bragene udenfor.
  • Husk på, at spirituspåvirkede menneskers adfærd virker “mystisk” på mange hunde, og at det kan forstærke hundens angst.
  • Forsøg ALDRIG at vise hunden, “at fyrværkeri ikke er farligt”, ved at tage hunden hen til fyrværkeriet. Hunden forstår det alligevel ikke, og oplevelsen kan forrette mere skade end gavn.

Dagen derpå  – 1. januar:

  • Vær opmærksom på, at der fortsat affyres raketter m.m. flere steder – HUSK linen på hunden!
  • Pas på glasskår! Dagen derpå ligger der mange glasskår på veje, fortove og i græsset. Flasker bruges ofte som raketholdere og smadres ofte efterfølgende. Glasskår og dyrepoter er en dårlig kombination, så pas på.
  • Pas på raketaffald. Afbrændte raketter ligge overalt, og de kan give opkast og mavepine, hvis de bliver indtaget af en nysgerrig hund. Raketpinde splintres let og er ikke hundelegetøj.

1. februar – Hjælp til bange hunde:

  • Hvis hunden var utryg eller bange i forbindelse med nytårsfyrværkeriet, anbefaler vi så hurtigt som muligt at starte med et lydtræningsprogram (link til vejledning i brug af lyd CD). Er man i tvivl, eller er angsten mere udtalt, bør man kontakte en dyrlæge eller professionel adfærdsbehandler, så hunden kan få den nødvendige hjælp.

 
 


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Husk, der er laaaangt til sygehuset nytårsaften' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger