
Skagen Håndbold Klub og Karat-kaffe mesterskaberne
4. februar 2011 - kl. 3:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Håndbold Klub har gennem de sidste 10 år deltaget i Karat-kaffe mesterskaberne. Disse indstilles nu fra Karat-kaffe og derfor er det sidste år værdimærkerne indsendes.
I de sidste 10 år er der blevet klippet værdimærker af kaffeposerne med Karat-kaffe, indsamlet og indsendt en gang årligt.
I 2010 var klubben blandt de fem klubber der havde sendt flest mærker ind (7.362 mærker) og i år er der indsendt 5.925 mærker. Vi har modtaget en krone pr. mærke så det har klinget godt i klubkassen.
Vi vil gerne sige tak til vores indsamlingsteder hos EUROSPAR på Doggerbanke, KWIK Spar på Ulrik Plesnersvej, SuperBest på Skagavej og til OC Banko som også har samlet til os. Også stor tak til forældre, bedsteforældre og div. arbejdspladser som også har hjulpet os.
Tak for hjælpen
Mange hilsner
Skagen Håndbold Klub
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Håndbold Klub og Karat-kaffe mesterskaberne' til en bekendt