
Foreningslivet skal også i fremtiden …..
8. marts 2011 - kl. 15:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… sikres de bedste faciliteter: Jeg har i denne byrådsperiode været medlem af Folkeoplysningsudvalget og været politisk udpeget som medlem af FUF`s styrelse.
Jeg har her mødt en række engagerede foreningsmennesker. Foreningslivet har rigtig stor betydning i vores kommune. Vi lever i en tid, hvor vi er meget afhængige af, at vi har et velfungerende foreningsliv og, at vi har en række frivillige medarbejdere, der året igennem gør en uvurderlig indsats for vores børn og unge.
Vi er pt. i en særlig situation. Flere skoler nedlægges i 2012 b.la. lukkes Hedeboskolen i Skagen. Disse skoler har også været anvendt til rigtig mange foreningsaktiviteter. Vi skal derfor hurtigst muligt i gang med at finde løsninger, hvor vi sikrer, at foreningslivet også efter 2012 sikres optimale rammer. Her er det vigtigt, at vi får lavet løsninger, der er helhedsorienterede og, at disse løsninger koordineres med andre områder. Vi skal udnytte alle vores faciliteteter bedst muligt.
I Skagen kan der arbejdes med flere løsninger.Her er det vigtigt at få kigget på både visioner, behov og muligheder. Jeg bad til sidste møde i Folkeoplysningsudvalget forvaltningen udarbejde et arbejdspapir indeholdende en analyse af behov og muligheder. Denne må så danne grundlag for fremtidige drøftelser og beslutninger. Her skal vi i TÆT dialog med foreningslivet. Vi har nu chanchen for i fællesskab at få tænkt, drøftet og debatteret og dermed få fundet de mest optimale løsninger.
Så vi må have arbejdstøjet på. Ihvertfald skal vi sikre foreningslivet gode rammer , der både er fremtidssikrede og langtidsholdbare.
Birthe Marie Pilgaard
Medlem af Børne og ungdomsudvalget, Folkeoplysningsudvalget og FUF`styrelse
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foreningslivet skal også i fremtiden .....' til en bekendt