
Autocampere skal betale P-afgift om natten
23. marts 2011 - kl. 9:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Teknisk udvalg besluttede på et møde i går at autocampere skal til at betale p-afgift for at holde på parkeringspladsen ved Grenen, også om natten. I tidsrummet 23.00 -07.00 skal autocampere betale 12 kr i timen, altså 96 kr for en hel nat.
I første omgang indføres ordningen som et et årigt forsøg.
Socialdemokraterne strittede i mod , men med fire stemmer for og tre imod blev forslaget vedtaget.
9 kommentarer til “Autocampere skal betale P-afgift om natten” under annoncerne.
Jeg har gennem 12 år rejst godt 600000 kilometer og boet i autocamper i store dele af Europa – normalt betaler jeg bortskaffelse af affald og køb af vand, men betaling af parkering er indskrænket til enkelte nætter om året.
Jeg er ikke campist (eller overklasse campist, på nas, som KD siger) men rejsende, jeg rejser efter oplevelser i stedet for livet på campingplads.
I Skagen har man også et antal banker, skal jeg også være forpligtet overfor hver af dem, såfremt jeg igen vil besøge Skagen? .. ja, jeg spørger bare!
Skal der være forskæld på campingvogne og autocamper
de bør behandles ens
campingvogne betaler til campingpladser og skaber beskæftigelse
autocamper (overklasse campister) vil ikke betale (nas) der er da noget der ikke stermmer skal vores parkeringspladser fyldes med dem skal campingvignene også have lov
det kunne da være det kunne trække flere campingvogne til hvis de også måtte holde GRATIS (nas)
Det er en utrolig mangel på viden der ligger bag opfattelsen af at man ” bare ” kan pålægge gæster i autocamper en afgift for at overnatte på en parkeringsplads uden det får konsekvenser for tilstrømningen af turister. Skagen ville ikke være den turistmagnet den er hvis det ikke var for byens hoteller ,butikker og restauranter der alle har lagt sig i selen for at skabe gode tilbud og miljøer som gæster og turister føler sig tiltrukket af – dette uanset om man kommer i autocamper eller ej. Nu skal turister i en autocamper pålægges restriktioner og udgifter fordi nogle tankeløse politikere beslutter at det skal være sådan. Ikke for at tjene penge til kommunen eller for at støtte byens turisme – nej udelukkende for at please nogle ejere af campingpladser i området i den naive ( og helt forkerte) tro at turister i autocampere nok heller bruger en campingplads end at skulle betale for overnatning på en parkeringsplads. Mange turister i autocampere vil derfor holde sig væk fra Skagen. Alt dette sker hen over hovedet på dem det virkelig drejer sig om – nemlig de hoteller,restauranter og butikker der nu taber indtjening på grund af færre turister. Der skal såmænd nok være nogle der gør brug af tilbuddet ,men mange flere der siger nej tak og finder et andet sted at være – heldigvis er der jo mange gode alternativer i de nærliggende byer.
Mvh Johnny Møbius
Det er helt fint for mig at man må overnatte i autocamper på grenen, men hvad med en campingvogn, den er vel lige så velkommen.
mvh. s.hedeman
Det er for mig helt uforståeligt, at en turistforeningsformand og
en turistchef ønsker autocampere ud af byen og i retning mod syd.
Formand Ulla Mosich og Turistchef Lene Kappelborg har pr. telefon
aftalt med Søren Vestergård, Teknisk Forvaltning,
at de ønsker opsat skilte overalt i Skagen, hvorpå der skal skiltes med
autocamper forbudt fra kl. 21 til kl. 7 –
og så ellers henvise til campingpladserne.
Kan det være en opgave for turistforeningen at sende autocamper
turister ud af byen og i retning mod syd?
Hvad med de handlende i byen – har de ingen interesse for turistforeningen?
Det må da snart gå op for selv en turistchef, at autocamper turister ikke
vil og kan tvinges ind på en campingplads.
Mvh.
Sure Skagen.
Hanne Welander har helt ret. Hvis det kommer så vidt, at man
vil sætte en p-vagt til at gå rundt om natten for at opkræve en afgift for parkering , vil det ikke vare længe før
den type gæster finder en gratis udvej.
Men jeg nægter at tro, at der findes politikere , som er så
dårlige forretningsfolk, at de finder på at være SÅ uvenlige mod gæster. Gæster, som turistchefen arbejder så hårdt for
at trække til Skagen.
Vil man hellere have autocamperne på Østre Strandvej eller
andre villaveje ?
Hvordan vil man behandle de unge mennesker i “rugbrød” med
fødderne ud ad skydedøren?
Man kan jo sagtens sove lovligt i en bil, som ikke er ind-
rettet til beboelse, hvilket netop er kriteriet for, om køretøjet betaler statsafgift som den type personbil.
Lad nu fornuften råde , og nyd solen og lyset og den glade sommer.
Glem den moldbohistorie og brug tiden i en bedre sags tjeneste..
Leif Smed Nielsen
til ejnar jacobsen,
du har helt ret i dit indlæg, man må så håbe på, når turisterne kører sydpå igen
at det bliver af E 39.
vh ove
Autocampere vil gerne betale, mage til sludder skal man da lede længe efter, andre der besøger byen holder gratis om natten, så hvorfor den fjendshed over for netop autocamper.
En autocamper er registreret som personbil, så må man vel forvente at den kommer ind under samme regler som andre personbiler, altså betaling om dagen.
Vi er lige blevet kåret som det dyreste turistland i Europa, og så indfører man en ny afgift, der er da sandelig nogen der har set lyset.
Det skal nok være med til at holde turister fra syden væk, der er pt registreret 1 mill autocamper i Europa dem kunne vi godt have behov for at holde lidt på, men nu fortsætter de til Norge, dem der i det hele taget kører her op, de kan nemlig godt læse, og sydpå holder man på fine pladser i de fleste byer, gratis.
Ole Poulsen.
Det glæder mig at 3 socialdemokrater i Teknisk Udvalg har sagt nej til betaling for overnatning i autocamper på Grenen.
Jeg nægter at tro på, at der er nogen der kører helt til Skagen for bare at overnatte på Grenen, og næste dag kører mod syd igen uden at besøge
Skagen by, hvor der jo skal betales for dagsparkering.
Jeg synes sagen er noget forplumret, når nogle medlemmer i Teknisk Udvalg påstår, at autocamper turister gerne vil betale om natten.
Det vil autocamper turister i almindelighed også – men i dette tilfælde vil det betyde, at en autocamper turist kommer til at betale for en dagsparkering op til 108 kr. + 96 kr. for at overnatte i Skagen,
ialt 204 kr. pr. døgn.
Så er jeg sikker på, at når dagen er omme og byen er set, så kører autocamper turister igen mod syd, og så bliver der ikke lagt flere penge i Skagen.
Det kommer til gå ud over alle de handlende, spisesteder og seværdigheder, der ellers nok godt kan bruge noget mere omsætning.
Jeg synes også det er en mærkelig sag, at Frederikshavn Kommune i det hele taget vil deltage i at lave regler, der skal forsøge at skaffe kunder til et par private campingpladsejere – på bekostning af alle andre forretningsdrivende i Skagen. Og campingpladserne har jo slet ikke plads til os i højsæsonen, og har lukket en stor del af året – hvorimod vi autocampere kører så godt som hele året.
Kommunen kunne lige så godt lave regler, der kun tillod autocamper parkering foran et bestemt supermarked i byen.
Den holdning med at tilgodese en bestemt forretning i byen passer ikke med at være politiker.
Jeg er ked af Kommunens holdning i sagen, når jeg bruger en stor del af min tid og folkepension til at skaffe turister til Danmark, og andre så bare vil sende dem ud af landet igen hurtigst muligt. Jeg og nogle andre ildsjæle arbejder for at gøre Danmark til et autocamper venligt land – men det skal altså ikke være gældende i Skagen.
Med venlig hilsen
Ejnar Jacobsen.
http://www.camper-parkering.dk