S medlemmerne i B&U siger NEJ ….

Redaktionene har modtaget nedenstående fra Birthe Pilgaard ( S ) forud for mødet i Børne- og Ungdomsudvalget i eftermiddag

S medlemmerne i B&U siger NEJ ….

31. marts 2011 - kl. 8:50 - af

….. til yderligere udhuling af skolernes budgetter.  Midt i kaos i hele omlægningen af skolestrukturen – og midt i udmøntningen af de store besparelser på skoleområdet, som der er indlagt i budget 2011, ser vi til stor undren en ny helt ukendt besparelse på 8,8 mill på dagsordenen, som vi politisk på B&U mødet i dag skal tage stilling til. En besparelse, der svarer til nedlæggelse af yderligere 20 stillinger, som vil have katastrofale følger og betyde langt færre undervisningstimer. 

I Socialdemokratiet vedkender vi os at være med i budget 2011 og dermed medansvarlige for de 38 stillinger, der på grund af faldende børnetal og omlægning af skolestrukturen i 2011 skal nedlægges. 

Vi vedkender os derimod IKKE den nye besparelse, der svarer til nedlæggelse af yderligere 20 stillinger. Vi er meget forundret over, hvor beløbet kommer fra – og kan kun antage, at der er tale om en fejlbudgettering. 

Samtidig er vi meget kritiske overfor, at den politiske ledelse inden dette udmeldes IKKE har forsøgt at løse problemet. Sådan en sag skaber alt for meget uro blandt medarbejdere og forældre, der netop nu med god grund kan opleve angst og uro i forhold til de store forandringsprocesser, som skolevæsenet er i gang med. 

Vi går derfor i dag til B&U mødet med en kraftig stemme om, at der IKKE skal ske yderligere besparelser i Folkeskolen i 2011

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'S medlemmerne i B&U siger NEJ ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER