Oplevelsesdag med fokus på motion og sundhed

Oplevelsesdag med fokus på motion og sundhed

3. april 2011 - kl. 9:26 - af

Der lægges op til forår, når et sundt udsnit af Skagens erhvervsliv og foreninger inviterer alle til oplevelsesdag om kost, kropspleje og kondition

Foråret er starten på en masse udendørs aktiviteter, og uanset om man er til motionsløb, havearbejde, golf eller cykelture, så er der større oplevelser i vente, hvis kroppen er sund og formen er nogenlunde i orden.

Det er baggrunden for at Loop Cirkeltræning har samlet en række af Skagens udbydere af sunde og aktive tilbud, og inviterer alle interesserede til en spændende oplevelsesdag i og ved Loop på Kattegatvej 11 – lørdag den 9. april fra kl. 10-17.

– ”Vi har samlet kræfterne for at give inspiration til, hvordan den enkelte person får mere ud af foråret. På dagen tilbyder vi alt fra sunde smagsprøver og samtaler om kost til forskellige former for motion og gode tilbud på løbesko og cykler. Der bliver masser af inspiration og oplevelse, og mulighed for at vinde gode præmier. Vi ligger op til en aktiv dag, så mød op i træningstøjet” udtaler Niels Højer Jørgensen fra Loop Cirkeltræning.

klik herog print konkurrence flyers ud – Afleveres i LOOP lørdag d. 9. april og deltag i konkurrencen om flotte præmier.

Loop Cirkeltrænings instruktører er klar til at tage imod gæsterne i træningscirklen, og tilbyder desuden prøvetime i zumba in the Circuit, samt et Loop Tjek. Derudover har oplevelsesdagen deltagelse af Intersport, der viser tøj og sko til løb og cykling tilbyder en løbetest, Cykelhandler Alfred Pedersen udstiller nye, spændende cykelmodeller, Hvideklit Golfklub byder på en golfsnak og mulighed for at slå og putte, og Skagen OK inviterer på guidede løb- og mountainbiketur

I dagens løb sætter massør Henrik Bech fingrene i så mange tiden tillader, kostvejleder Birte Grønfelt står klar til at tale om sundhed og kost, og i den velsmagende kategori byder Guldbageren på sundt brød og Café Høyer giver smagsprøver på smoothies og juicer.

– Der skulle være noget for enhver smag, og naturligvis håber vi på et stort fremmøde af nysgerrige, der gerne vil have mere ud af foråret. Vi giver muligheden for at den enkelte kan finde frem til den rigtige motionsform, det rigtige udstyr og få inspiration til et sundere liv, siger Niels Højer Jørgensen.

De fleste aktiviteter kører hele dagen, men enkelte foregår på bestemte klokke slet. Det drejer sig om Zumba, der kan prøves kl. 11 og kl. 13, mens de guidede ture i løb og mountainbike har start kl. 14.

Klik her for at se den officielle plakat.



Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oplevelsesdag med fokus på motion og sundhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger