Skagen Skipperskole: Goddag og farvel !

Skipperskolen nye forstander, Anders Andersen, i selskab med den afgåede, Jørgen Chr. Jensen

Skagen Skipperskole: Goddag og farvel !

7. april 2011 - kl. 14:02 - af

Der blev sagt farvel og goddag rigtigt mange gange i forbindelse med “Goddag og Farvel receptionen” for Skagen Skipperskoles afgående forstander Jørgen Chr. Jensen samt Skipperskolens nye forstander Anders Andersen

Der kom nemlig ca 250 gæster i løbet af dagen. Gæsterne kom fra nær og fjern, der var mange gamle venner af huset, gæster fra Søfartsstyrelsen, rederier og forretningsforbindelser samt en masse såvel nuværende som tidligere studerende. Der var i løbet af dagen rigtigt mange gode taler og indslag.

Skolens bestyrelsesformand Carl Jesper Hermansen lagde flot ud og takkede Jørgen Chr. Jensen`s for hans utrættelige indsats for Skagen Skipperskole. 

Skolens studerende fra 1. semester, kom med en rigtigt sjovt og dejligt indslag, hvor Jørgen Chr. Jensen “blev klædt på” og dermed klargjort til de mange nye udfordringer, som den tredje alder kunne bringe. 

Skolens besætning (Personalet) strøede rundhåndet med “gaver” til Jørgen Chr. Jensen. “Gaverne” var foruden en del fritids beklædningsgenstande påført Skagen Skipperskoles logo et par musikalske indslag fremført af Mads Toghøj. Afslutningen på dette indlæg bød på smuk og dejlig sang fra Brovandeskolens børnekor under ledelse af Tove Therp. Sangen “Vi skal ses igen” (fra Sigurds bibel sangbog), efterlod såvel de mange gæster som Jørgen Chr. Jensen med ikke helt tørre øjne. 

Og de mange gæster stod nærmest i kø, for at få nogle minutter på talerstolen.

I samarbejde med Kurt Jensen, SilverStar Video, præsenterer SkagensAvis her talerne fra Skipperskolens formand, Carl Jesper Hermansen, Den nye forstander, Anders Andersen, og den afgåede formand, Jørgen Chr. Jensen.

Nederst i artiklen kan er der ses lidt billeder fra receptionen.


2 kommentarer til “Skagen Skipperskole: Goddag og farvel !” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Skagen Skipperskole: Goddag og farvel !”

  • Tillykke med dagen Jørgen

    Jeg havde desværre ikke tid til at komme, Jeg håber at du havde en god dag til trods for de mange klumper i halsen.

    Til info er den pæneste pige i Brovandeskolens kor et Tipoldebarn af ham der klemte din hånd.

    Martin

  • Jørgen Chr. Jensen

    Ikke helt tørre øjne.

    Som sømand med en blanding af saltvand og fiskeblod i årerne kommer der normalt kun ægte saltvand i øjnene, men da Brovanderskolens børnekor, med deres blik rettet mod mig, sang, “vi ses igen”, ja da blev jeg medlem af den eksklusive “tudefjæs” klub.

    Tak for den dejlige underholdning til såvel stor som lille. Den gjorde dagen uforglemmelig for den forhenværende forstander på Skagen Skipperskole.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Skipperskole: Goddag og farvel !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger