
Biografforeningens bestyrelse har konstitueret sig
9. april 2011 - kl. 0:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget følgende fra Skagen Biografforening: Vi er utroligt glade for det store fremmøde på generalforsamlingen den 23 marts, og vi glæder os meget til at kunne invitere dem der meldte sig som aktivister/praktiske og kreative ildsjæle, til et arbejdsmøde fredag den 27 maj kl 18.00 på et endnu ukendt sted, her i Skagen. – Vi er sikre på det blive spændende.
Vi konstituerede os den 6 april. På mødet foregik der en livlig debat om biografens drift, og det fremtidige arbejde. Et arbejde der skal sikre, at der kan blive vist premiere film i Skagen.
Bestyrelsen ser nu således ud:
Formand: Flemming Hardy Olsen
Næstformand: Olaf Bojen
Kasserer: Jette Plougheld (ny i best )
Sekretær: Lise schnoor (ny i best )
Susanne Christophersen
Lena Nyeng
Inge-Lis Jørgensen
Meld dig ind i foreningen:
Kontakt: Bioskagen@gmail.com
På Biografforeningens vegne
Flemming Hardy Olsen
——————————————————————————————–
Referat af ordinær generalforsamling afholdt på Biblioteket onsdag den 23. marts 2011, kl. 18.30
Fremmødte: ud over bestyrelsen (undt. Anna Svenstrup) ca. 50 medlemmer
ad 1) Til dirigent valgtes Jørn Grønkjær, som kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet.
ad 2) Formandens beretning ved Lise Skou. Foreningens historie fra 2000 til nu, samt det seneste års bestyrelsesopgaver.
Herefter:
– Flemming H. Olsen fortalte om det lovede digitale udstyr til 3/4 million og illustrerede det med arkitektens tegninger samt fotos af den kommende stoletype.
– Poul Bendixen, formand for Biograf-teater-fonden, fik ordet. Han fortalte historien set fra den økonomiske vinkel og kunne til slut fortælle de allersidste, gode nyheder: at Filminstituttet havde bevilget 350.000 kr. til biografen. Lægger vi fondsmidlerne oven i, er vi snart i mål.
ad 3) Det reviderede regnskab fremlagdes af kassereren og godkendtes af generalforsamlingen.
ad 4) “Åbent” budget for det kommende år, da vi jo ikke kender alle faktorer endnu. Fremtid/Det kommende år: nu skal vi have alle frivillige medlemmer i tale, og der skal nedsættes en række arbejdsgrupper. Flemming H. Olsen præsenterede vores idéer om arbejdsgrupper.
Dernæst var det de fremmødtes tur til at fremkomme med idéer, spørgsmål og kommentarer. Mange havde interesserede bud. Her skal nævnes enkelte:
Reklamer før filmforevisningen; mulighed for lejrskoleelever for at se film om Skagen; Turistkontoret bør være med til at promovere kulturhuset og biografen til konferencer o.l. såvel som til turister; biografklub med efterfølgende diskussionsklub; kendte filmfolk, forfattere o.a. kunstnere, der besøger Skagen ofte, viser film… Og et godt råd: hold fokus på det basale.
Jørn Grønkjær understregede, som svar på spørgsmål vedr. de nye økonomiske forpligtelser i forbindelse med biografdrift, at foreningen enten må udarbejde nye vedtægter, der tager højde for driftsfasen eller gennemføre stiftelse af en ny forening, inden man går over i driftsfasen/åbning af biografen.
ad 5) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. Anna Svenstrup, Susanne Christophersen og Lena Nyeng var på valg. Førstnævnte genopstillede ikke, Susanne og Lena genvalgtes. Lise Skou meddelte, at hun, efter 10 års arbejde i Skagen biografforening heraf de seneste som formand, af personlige grunde nu ønskede at træde ud af bestyrelsen.
Nyvalgte til bestyrelsen: Jette Plougheld for to år og Lise Schnoor for et år.
ad 6) Grethe Nielsen og Mona Andersen genopstillede og valgtes som suppleanter for et år.
ad 7) Peder Westphael genvalgtes som revisor og Tove Jørgensen som suppleant for revisor.
ad 8) Ingen forslag.
ad 9) Intet.
ad 10) Evt. Intet.
En kommentar til “Biografforeningens bestyrelse har konstitueret sig” under annoncerne.
Kære Skagboer.
Skagenbio er jeres, kom med jeres ideer og gode råd til den kommende biografledelse, Brug vor nye email adresse.
Bioskagen@gmail.com
I må også gerne ringe til den nye formand/ biograf-koordinator
På tlf: 29916518
Mange hilsner og på gensyn i “biffen”
Flemming Hardy Olsen.