Forrygende “Få mere ud af foråret” messe
11. april 2011 - kl. 14:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Oplevelsesdag med motion, sundhed var temaet da LOOP Skagen og flere lokale aktører lørdag d. 9. april åbnede dørene til en forrygende messe.
Rigtig mange valgte at bruge årets første rigtige forårs dag til at se nærmere på de mange tilbud som messen bød på. Fra åbning kl. 10.00 var standene rigtig velbesøgte.
Intersport bød på løbetest og fremvisning af forårets løbe- og cykel tøj – Bjarne og Michael Nielsen var fuld booket hele dag, mange fik testet netop deres løbestil samt vejledning i køb af den rigtige løbesko.
Massør Henrik Bech fik masseret rigtig mange ”ømme” muskler nonstop hele dagen.
Jill og Kim Byrdal fra Guldbageren fik fremvist eksempel på en sund dagskost og givet rigtig mange smagsprøver på sunde og fiberrige brød.
Mads Kromann fra Cafe Høyer fik hele dagen lavet mange smoothies og juice smagsprøver. Mads løb faktisk tør for glas – det blev til mere end 200 glas.
Cykelhandler Ole Pedersen fremviste de nyeste cykel modeller – som i dagens anledning erstattede palmerne i LOOP cirklen.
Golfklubben Hvideklit havde indtaget atriumgården – hvor der var mulighed for at prøve slag og put under kyndig vejledning af instruktører fra klubben.
Skagen OK havde arrangeret guidet løbe- og mountainbike ture. Klubben havde desuden frem stillet kort, over forskellige løbe- og cykelruter i Skagen by og omegn.
LOOP bød hele dagen på prøvetimer med instruktører. To gange i løbet af dagen blev der stillet op til Zumba in the Circuit, ud af højtalerne klingede Latinske rytmer og slaget gang blev ledet af Zumba instruktør Mette Diget. Der blev desuden hele dagen givet kondi test og LOOP Tjek – en test som fortæller kroppens fysiske tilstand.
Mange besøgte Diætist Birte Grønfeldt stand – her fik de en god snak om de små kost ændringer som man kan gøre i hverdagen. Mange fik syn for, at selv små kost ændringer kan give resultater , når man får den rette vejledning. LOOP og Birte Grønfeldt har derfor strikket et 16 ugers forløb sammen. Kom ud i LOOP og hør meget mere om dette.
Mange benyttede sig af at booke prøvetimer i den kommende uge.
Der var desuden en konkurrence hvor messedeltagerne havde udlovet flotte præmier.
Mange havde på dagen afleveret konkurrence kuponen for at vinde en af de mange præmier. Klik her for at se vindernavnene
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt