“Kælderen” klar til sæsonen efter renovering

“Kælderen” klar til sæsonen efter renovering

12. april 2011 - kl. 9:11 - af

Kælderen under Buddy Holly har gennem de sidste par måneder gennemgået en renovering, hvor hele baren på nær bardisken er blevet fornyet. Den nye bar står snart klar til sæsonen og åbner op til weekenden før påske. Toiletterne er ligeledes blevet renoveret og desuden er hele lydanlægget udskiftet. ”Da det jo er stemningen og musikken vi lever af, så har vi valgt et lydanlæg fra mærket D&B Audio, som giver en ren lydoplevelse udover det sædvanlige” udtaler Thomas Hvid.

Kælderen åbner for alvor sæsonen i Påsken, hvor der fredag den 22. april er koncert med Sussi & Leo. Der er 2. gang Sussi & Leo optræder i Kælderen, og det giver den gode ”tætte” oplevelse som huskes fra Skansen. Der kan ikke købes billetter i forsalg, men der vil være entré i døren.

Lørdag den 23. april byder Kælderen på intet mindre end koncert med Sko&Torp. Duoen blev en af 90’enes største salgssuccesser med 200.000 solgte eksemplarer af albummet On A Long Lonely Night. Den kendte duo spiller en akustisk koncert med deres faste 3. mand Morten Woods. Billetterne koster kr. 175,- og kan købes på Buddy Holly og i Spar Nord.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger