Åbent brev til Regionråds- formand om akutberedskabet

Åbent brev til Regionråds- formand om akutberedskabet

14. april 2011 - kl. 12:19 - af

Nedenstående brev er sendt til formanden for Regionsrådet i Nordjylland

Kære Ulla Astman 

I Skagen er der netop sket det, mange af byens borgere (og mange faste gæster) har frygtet.

En 39 årige familie far får hjertestop, tirsdag den 5. april i Skagen. Ambulancen er ikke i byen. En helt almindelig tirsdag aften i april, oplever den ramte familie i Skagen, ca. 40 minutters respons tid på et 112 opkald.

Der er mange mennesker, fastboende såvel som gæster i Skagen hele året, men i højsæsonen er der ca. 40.-50.000 mennesker på ”en helt almindelig tirsdag”.

Vi er samtidig blevet gjort bekendt med, at der for få måneder siden, var et trafikuheld i Skagen, hvor den (eller de) tilskadekommende måtte vente mere end 30 minutter på en ambulance.

Vi er meget bekymret over det akutte beredskab i Skagen, og beder derfor regionen om at tage sagen op. Vi mener bestemt ikke det er rimeligt og trygt med en ventetid på 40 minutter!

Skagens borger, skal kunne være trygge hele døgnet. Byens akut bil er ikke til rådighed fra kl. 19.00 til kl. 08.00. Det flydende beredskab er tilsyneladende utilstrækkeligt.

Vil vi derfor gerne bede om:

– En redegørelse for, hvorfor akutberedskabet ikke fungerede efter hensigten denne aften. 

– Regionens tilkendegivelse af, hvorledes vores borger i Skagen, fremover skal kunne føle sig trygge i forhold til et akut beredskab. 

– Regionens syn på behovet for en akut bil i Skagen døgnet rundt.


Med venlig hilsen

Pia Karlsen, Borger i Skagen & Byrådsmedlem (V)

Anders Broholm, Byrådsmedlem (V) & Formand Sundhedsudvalget

6 kommentarer til “Åbent brev til Regionråds- formand om akutberedskabet” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Åbent brev til Regionråds- formand om akutberedskabet”

  • Mads Sørensen

    Ja det foreslog Søren Vinstrup tidligere i den anden artikel, og det er en rigtig god idé hvis de har mandskab til at påtage sig opgaven, hvis ikke vi får døgnbemanding på vores akutbil…

  • Har man på noget tidspunkt overvejet om man kunne bruge Skagen Redningsstation til noget i by billedet. Der går tre fastansatte rundt og skiftes til at have vagt året rundt, de har en hurtig bil med hjertestarter og genoplivningskuffert.

    Jeg ved godt at deres primære opgave er til søs, men så ofte sker der heller ikke noget.

    VH Morten

  • Jamen så sparer vi vores jammer, Flemming Eriksen og forholder os fremadrettet passive….Så kan du jo næste gang skrive, at vi ikke gør noget og er ligeglade…..

    Til gengæld forbeholder jeg mig retten til at have en holdning og mening som borger i Skagen by. Til forskel fra dig, har jeg som borger bl.a sendt et brev til Regionsrådsformanden og gjort opmærksom på, at vi har et problem.

    Hvad har du gjort?

    vh
    Pia Karlsen

  • Flemming Eriksen

    De to byrådspolitiker kan godt spare deres jammer , for det er deres parti der er gået mest op i at spare på sygehusområdet , så man kan ikke regne med hvad de to skriver for det var deres statsminister der var sundhedsminister den gang der ville spare på sundhedsområdet .

  • Jeg er ikke læge, redder eller på anden måde faglig kompetent.. så hvis nogen kan, vi de så oplyse mig om en akutbil vil have gjort nogen forskæld.
    som jeg har forstået det.. så køre en akutbil først ud ved et 112 opkald.. ambulancen følger efter… så hvis der er 112 kald i ålbæk så er akutbilen på job i ålbæk indtil den gives fri.. ambulancen køre derefter, hvis det er nødvendigt, patienten til hjørring så sker der noget i skagen 5 min efter en opkald et andet sted.. så skal der køre en ambulance fra frederikshavn til skagen. jeg ved ikke om en akutbil kan blive omdiregeret hvis den er sat på et job.. uanset hvad.. så kan en akutbil IKKE flytte en patient ind til et sygehus.. så den 39 årige har skulle vente 40 min på en ambulance selvom der var en akut bil i skagen
    så derfor har sygehuslukningerne gjort det livsfarligt at bo i skagen… den 39 årige var sikkert ikke afgået ved døden, hvis skagen sygehus stadig havde eksisteret.. for så havde ambulancen ikke skulle køre 150 km før den er hjemme igen.
    Mvh
    Carsten

  • Hende regionspolitikeren der udtalte sig til tv, er da fuldkommen uvidende. Hun sagde at hvis Skagen skal have en ambulance mere, så ville alle andre også have det og så blev det jo mange penge. Men så fat dog at Skagen er byen på toppen – man kan kun komme til Skagen via én vej – i alle andre byer i regionen har man jo mulighed for at dirigere en ambulance fra andre veje. Skawboer er nødt til at have særbehandling, hvis der skal være lige hjælp til alle mennesker. Det er derfor vi betaler skat, så vi deles om udgifterne – nogle byer/mennesker skal have særlig hjælp til det ene og nogle til det andet. Det kaldes solidaritet og er en mangelvare i dagens Danmark, desværre. Jeg betaler gerne mere i skat for at alle mennesker kan få lægehjælp!!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent brev til Regionråds- formand om akutberedskabet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger