Fodbold Serie 3:Tyveri på overtid

Skagboernes store chance i det 11. min., men gæsternes målmand slap med skrækken.

Fodbold Serie 3:Tyveri på overtid

15. april 2011 - kl. 8:24 - af

Tirsdag aften spillede Skagens serie 3, på hjemmebanen Spar Nord Arena, en kamp der var udsat fra weekenden p.g.a. dommermangel. Hvad der så kom til at mangle i stedet, denne råkolde, regntunge og temmelig meget blæsende aften, var et fodboldvejr, man kunne spille fodbold i.

Modstanderen var oprykkerne fra Bagterp. En gammel kending af Skagboerne, idet begge mandskaber pænt har fulgtes af siden begge hold var at finde i serie 5.

Gæsterne fra Bagterp har de seneste par sæsoner dog fungeret som ”elevatorhold” imellem serie 4 og 3. I alle tilfælde med meget tætte opgør og dette møde skulle desværre for hjemmeholdet, ikke blive nogen undtagelse.

Skagboerne startede den 1. halvleg med den kraftige vind imod sig. Første Skagen chance efter 11 min. spil, hvor gæsternes målmand fumlede gevaldigt med bolden. Men den efterfølgende ripost fik Skagens Peter Vang for meget luft under og bolden strøg et godt stykke over mål.

Lad det være sagt med det samme. Ingen af holdende fik bare nogenlunde styr på vindhastighederne i de første 45 min. Fik man for meget luft under bolden i den stride modvind, kunne man godt indstille sig på, at bolden landede 15 m. bagud og allerede efter den ½ time kunne begge mandskaber notere sig for godt 115 indkast hver, ca.?

Gæsterne kunne dog også notere sig for en enkelt stor chance i den 1. halvleg. Godt hjulpet af medvind kunne gæsterne i det 37. min. slå en kontra, som Theis Jørgensen i Skagen målet fik klaret.

I pausen fik Skagboerne luftet nogle tanker og meninger om, hvordan man nu skulle tackle den kraftige medvind. Og bortset fra en tilfældig Bagterp chance i halvlegens 7 min. efter et frispark, var gæsterne som borte med blæsten i resten af halvlegen, i hvert fald indenfor de 45 spil min.

For Skagboerne tog helt og holdent over og pressede Bagterp langt tilbage på banen. Og endelig i halvlegens 33. min. kom den fortjente medvinds scoring. Brian Strauss kunne bringe Skagboerne foran 1-0 med sit mål nr. 100 i sin 2. holds karriere. Festen kunne begynde og vinden blæste nu Skagboernes vej. 4 min. senere kunne Strauss sparke et hjørnespark indover og i stor tumult inde i straffesparksfeltet, var der flere Skagboer der appellerede for at bolden havde været over stregen inden der blev sparket væk. Den udmærkede dommer delte dog ikke den opfattelse og hjemmeholdet førte stadig ”kun” 1-0.

Stadion uret stod nu på 89 min. og Strauss blev sendt af sted med en lang aflevering. Fik på sædvanlig vis rundet Bagterps målmand og skulle ”blot” sparke bolden i det tomme mål, som Strauss har gjort flere gange end de fleste mennesker har hoppet over der, hvor gærdet var lavest. Og netmaskerne kom også til at blafre på sædvanligvis efter en Strauss afslutning, men helt katastrofalt var det side nettet der måtte stå for skud for den miserable brøler.

Men ok tænkte man. Stadion uret stod nu på 90 spil min. og der havde ikke været de store spilstop i kampen og det kunne jo i princippet være lige meget om man fik halet en 1 eller 2 måls sejr i land.

Men, men, men. En tilfældig bold dumpede ned i Skagboernes midterforsvar og med et ”rent” spark med skinnebenet kunne gæsterne sparke bolden i mål til udligning 1-1.

Et forstenet Skagen hold måtte pille bolden ud af nettet og den nåede kun at trille 1½ omgang før dommeren fløjtede kampen af.

På lørdag er der udekamp imod nedrykkerne fra Frederikshavn og her er minimum et point påkrævet, hvis ikke man også i denne sæson skal ende i suppegryden med nedrykningskampe til sidst. Skagboerne er p.t. endt i modvind.

Man of the match: Tommy Fuglsang.

Med venlig hilsen

Jan Ole Skatka.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fodbold Serie 3:Tyveri på overtid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger