
Skagen By- & Egnsmuseum i maj
27. april 2011 - kl. 0:30 - af Finn Egelund Pedersen
Herunder kan du læse om de mange spændende aktiviteter på Skagen By- og Egnsmuseum i maj:
Månedens historie
”De hårdføre, ædruelige og modige redningsmænd”
Kun de mest hårdføre, ædruelige og lydige fiskere kunne blive redningsmænd. Hør nærmere om baggrunden for nogle af mændenes medaljer,
om redningsvæsnet og om arbejdet ombord på redningsbåden.
Hver onsdag i maj kl. 13 – 13.30.
Gratis ved betalt entré
Guidet gåtur i Vesterby
Fiskerhuse og kunstnervillaer
En spændende og hyggelig tur med fokus på bydelens lange historie og udvikling.
På turen berettes om nogle af bydelens rummelige kunstnerboliger og små, ydmyge fiskerhjem samt historien om sandflugten
og den dramatiske historie om Den tilsandede Kirke og skagboerne kamp for at overleve i tider med stormfloder og svigtende fiskeri.
Hver tirsdag i maj kl. 11-12.30
Pris 90,- inkl. entré til museet
”Hen ad vejen”
Særudstilling
Fotoudstilling om Sct. Laurentiivej gennem tiderne.
Museets aktivitetshus
Her kan børn og barnlige sjæle strikke, save, tegne, hamre, klippe eller klæde sig ud med sivsko, kasket og uldvanter.
Museets madpakkehus er til fri afbenyttelse.
Museets faste udstilling
Museet er et kombineret frilands- og udstillingsmuseum med specialsamlinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart.
Udstillingerne fører gæsten tilbage gennem flere kapitler af Skagens lange og spændende historie.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen By- & Egnsmuseum i maj' til en bekendt