Akutbilen udvides og skal skabe tryghed …

Akutbilen udvides og skal skabe tryghed …

2. maj 2011 - kl. 16:49 - af

…. i Hals og i Skagen. Akut-bilerne i Hals og Skagen bliver nu udvidet til døgndrift, det oplyser regionen i en pressemeddelelse. Styrkelsen af akut-bilerne i Hals og Skagen er resultatet af den rapport om responstider, som for nylig landede på Regionsrådets bord.

Her var der nogle områder, som politikerne ikke var helt tilfredse med, og det har de nu reageret på.

Udvidelsen af akutbilen i Hals og Skagen er Regionsrådets egen sag, og det vil koste i omegnen af et par mio. kr. på årsbasis.

– Vi var ikke helt tilfredse med alle responstider i den seneste rapport. Samtidig kom den tragiske sag i Skagen. Så alt i alt var der grund til at kaste et nyt blik på vores samlede beredskab, og det har vi nu gjort i forbindelse med genåbningen af budgettet for 2011, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

– Jeg er glad for at der var bred enighed blandt alle partierne om at løse sagen på denne måde, og at vi derfor kan fastholde den generelle enighed der har været omkring det præhospitale beredskab i det samlede Regionsråd.

– Som jeg hele tiden har sagt er det desværre et spørgsmål om prioritering. Selvfølgelig bør man ikke gøre menneskeliv op i økonomi, men hvis vi skal bruge mere på et område, skal vi finde pengene på et andet, hvor det også handler om nordjydernes liv og levned.

– Det betyder meget for os at kunne skabe tryghed blandt borgerne, så nu satser vi på at have fundet en løsning, som både er acceptabel og ikke slår bunden ud af regionens økonomi, fortsætter hun.

Regionsrådsformanden siger, at regionen samtidig vil undersøge mulighederne for at supplere førstehjælpsbehandlingen i de områder, der har langt til nærmeste akutmodtagelse f.eks. gennem et samarbejde med hjemmeplejen, de lokale beredskaber og de praktiserende læger.

Disponeringen af ambulancernes placering i regionen er Falcks ansvar.

4 kommentarer til “Akutbilen udvides og skal skabe tryghed …” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Akutbilen udvides og skal skabe tryghed …”

  • Thor Arentoft

    Hele denne sag viser at, politikere dem skal borgerne kontrolere, hele tiden.
    Uden kontrol træffer de bare de bekvæmme løsninger, og så bliver det såhær bøvlet.

  • Arni Hansen

    Det er dejligt det lykkedes, at få politikkerne på banen godt gået Kim, træls der skulle komme dødsfald før de tager det alvorligt, man må håbe, de lige tænker sig lidt mere om næste gang de tager en beslutning.

    Mvh – Arni Hansen

  • Vagn Madsen

    Nu vil jeg glæde mig endnu mere til min ferie i Skagen i august.
    Vagn Madsen, Svendborg

  • søren Boesen

    Stor ros til alle der har medvirket til at et helt klart problem nu bliver løst.
    Tak til Kim Andersen for at starte indsamling af underskrifter.
    Redegørelsen fra Falck viste med klar tydelighed at beredskabet i Skagen efter klokken 19 har været helt utilstrækkeligt. En enkelt hændelse i Ålbæk , gjorde at skulle der ske noget i Skagen, var nærmeste hjælp mindst 20 minutter væk. ( Ambulancen fra Frederikshavn )
    En tragisk hændelse skulle der til for at åbne de ansvarliges øjne.
    Jeg er dog også overbevist om at de mange underskrifter og enkeltpersoners arbejde har haft en vis indflydelse på det positive resultat.
    Tillykke Skagen
    MVH
    Søren

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Akutbilen udvides og skal skabe tryghed ... ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger