7.947 kr fra Bryghuset til Tordenskioldsdagene
7. maj 2011 - kl. 0:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vores lokale Bryghus har i lidt over 1 år haft en sponsoraftale med Tordenskioldsdagene, hvor der bliver udbetalt 1 kr pr solgt Tordenskiold øl. Fra maj og frem til jul sidste år blev det altså til 7.947 øl og udbetalingen på de små ottetusinde kroner fandt sted i onsdags.
Det var direktør og brygmester fra Skagen Bryghus, Rene Diget Søgaard Sørensen, der var i Frederikshavn for at overrække en check på beløbet. Soldater fra Tordenskioldsdagene havde ved arrangementet chancen for at smage på andre gode øl fra Bryghuset.
“Vi promoverer Skagen Bryghus ved at lave aftaler, med bl.a Skagen Festivalen, og i dette tilfælde Tordenskioldsdagene, som jo er et arrangement inden for kommunen”, fortæller Rene Diget Søgaard Sørensen, der tilføjer at sponsoratet naturligvis fortsætter her i 2011.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '7.947 kr fra Bryghuset til Tordenskioldsdagene' til en bekendt