
3 points mod det ubestridte tophold var virkelig fornemt af skawboerne. En virkelig god kamp af holdet. Ikke mindst var det af stor betydning for målmand Henrik Andersen som rundede en "milepæl" i dagens kamp. Hernik spillede sin kamp nummer firehundredeogfemtifire, ja nemlig 454 kampe. Ganske imponerende rekord som Henrik har brugt 20 seniorsæsoner til at opnå. Henrik slog den tidligere måltyv på førsteholdet Jesper Andersens rekord på 453 kampe.
Jyllandsserien: Meriterende sejr til Skagen
11. maj 2011 - kl. 7:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag eftermiddag på Skagen Stadion – Spar Nord Arena, bød på et spændende opgør mellem rækkens stærke tophold Holstebro og værterne fra Skagen. Holstebro havde ikke tabt siden august 2010 og var ubesejrede i 20 kampe i træk. Heldigvis blev denne stime brudt i lørdags.
Kampen startede med et flot spillende gæstemandskab som virkelig spillede nydelig fodbold. Holstebro angreb fra start af, hvorimod Skagen indtog en lidt mere afventende position. I kampens indledende fase var Holstebro “næsvise” flere gange og Skagen havde tilsvarende nogle giftige kontraløb. Til trods for et livligt opgør skulle vi hen til kampens 42. minut før den første scoring faldt. Nikolai Bech fra Holstebro sparkede utageligt bolden i nettet fra godt 20 meters afstand. 0-1 i gæsternes favør kort før halvleg var en “kold spand vand” at få i hovedet for et ellers fint spillende skagenmandskab.
I pausen var såvel spillere som træner enige om at fortsætte de positive takter, så skulle belønningen nok komme. Belønningen kom hurtigere end vi havde turde tro på. Efter blot 17 sekunder af anden halvleg bragte netop indskiftede Ole Larsen Skagen på måltavlen. Kaspar Sørensen vinder en hovedstødsduel med Holstebro forsvarer og header bolden på tværs. Ole Larsen kommer stormende til fra sin position på højre kant. Ole header bolden forbi gæsternes målmand til udligning 1-1. En drømmestart af dimensioner. Fra dette tidspunkt var kampen pludselig en ganske anden. Skagen tog mere og mere initiativ og spillede virkelig nydelig fodbold i perioder. Det ene flotte angreb afløste det andet. Holstebro har et enkelt virkelig godt angreb i anden halvleg men heldigvis manglede træfsikkerheden. I kampens 77. minut falder afgørelsen. Kaspar Andersen sparker et hjørnespark ind bagerst i feltet. Holstebros målmand taber bolden hårdt presset. Lynhurtigt opfatter Mikael Andersen situationen. Mikael sparker bolden fladt i kassen ved bagerste stolpe. 2-1 til Skagen var en realitet.
Generelt spillede hele holdet tæt på topniveauet idag, og de 3 points bragte holdet op på totalt 13 af slagsen, hvilket pt. giver en 2. plads i rækken efter netop Holstebro.
Kampen bragte holdene halvvejs igennem turneringen, og næste weekend skal Skagen til Silkeborg som vi spillede uafgjort 1-1 med i premieren på hjemmebane. En tæt og svær, men absolut ikke umulig opgave venter forude.
Sportslig hilsen
Jesper Nielsen
Fotos: Kåre Hallind
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jyllandsserien: Meriterende sejr til Skagen' til en bekendt