Livet bliver nemmere – på biblioteket

Livet bliver nemmere – på biblioteket

13. maj 2011 - kl. 0:19 - af

Skagens Bibliotek chipper og lukker for en kort stund. En ny teknologi ruller hen over bibliotekerne i hele landet i disse måneder: RFID, der er en forkortelse for Radio Frequency Identification. 

Uden at gå i en masse spraglede tekniske detaljer betyder indførslen af RFID, at materialerne på biblioteket forsynes med en chip, og derved får man nogle meget mere effektive arbejdsgange med hensyn til udlån/aflevering og selvbetjening. 

Livet bliver altså nemmere for både lånerne og personalet, og på længere sigt er der et hav af mange andre muligheder, når der er blevet sat chip i bøger og andre materialer.

Som hyppige brugere af biblioteket vil have bemærket, er processen allerede sat i gang, og der chippes lystigt ved pc-skærmene rundt omkring i udlånet. 

Der er imidlertid mange, mange tusinde enheder, som skal behandles, og derfor bliver det også nødvendigt at spærre døren i nogle dage for at komme helt i bund og få den nye teknik på plads. 

Derfor LUKKER Skagens Bibliotek fra mandag den 23. maj til og med tirsdag den 31. maj. Det er dog muligt at aflevere eller afhente bestilte materialer fra kl. 16-18 de pågældende dage. Aflevering kan som sædvanlig også foregå i bibliotekets brevsprække.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Livet bliver nemmere - på biblioteket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger