Gratis med lokal-tog til Eagles-koncert
25. maj 2011 - kl. 15:06 - af Finn Egelund Pedersen
Nordjyske Jernbaner tilbyder nu gratis transport med lokalbanerne fra Skagen og Hirtshals, til sommerens største koncert med de legendariske Eagles i Hjallerup.
Aalborg Kongres & Kultur Center og Hjallerup Event står for sommerens absolut bedste koncertoplevelse i Danmark! The Eagles slår nemlig vejen forbi Nordjylland, og det bliver den eneste koncert rock-veteranerne giver i Danmark i 2011 på deres Long Road out of Eden tour. Det bliver derfor en fest af de helt store, når bandet, der betragtes som en af de største koncertattraktioner i USA, onsdag den 15. juni kl.20, står klar til at omdanne Hjallerup til en gigantisk udendørs fest, og hvor alle de store hits vil brage ud over scenekanten.
Der er derfor al mulig grund til at købe billet og med den i hånden hoppe gratis på lokalbanerne fra Skagen eller Hirtshals, og sætte kursen mod Hjallerup, når der denne sommeraften skrues op for lyden af velkendt fortid og nutid. Og det vil uden tvivl blive smukt, når Ørnene lander på det kæmpe grønne areal i Hjallerup, og giver over 10.000 glade, feststemte og forventningsfulde tilskuere en oplevelse ud over det sædvanlige.
2 kommentarer til “Gratis med lokal-tog til Eagles-koncert” under annoncerne.
Hej Tina
Ja, iflg. NT er der gratis transport til og fra koncerten i hele Nordjylland. Man skal blot kunne fremvise sin koncertbillet.
MVH
Finn Egelund Pedersen
spørgsmål. er der transport nord på igen efter koncerten?