Pinsefernisering i Galleri Bo på Havnevej
7. juni 2011 - kl. 0:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Galleri Bo på Havnevej er et af Skagens mange fine gallerier, som præsenterer både dansk og udenlandsk kunst af høj kvalitet. Pinselørdag den 11 juni kl 12 – 15 er der fernisering når galleriet præsenterer helt nye værker af kunstneren Henrik Busk Andersen, som i forvejen hører til galleriets mange populære kunstnere.
Henrik Busk Andersen født i Ålborg 1967 og har som autodidakt kunstner gennem 20 år malet sine spændende billeder. Han bor stadigvæk i Nordjylland, hvor lever som fuldtidskunstner.
Han var allerede som dreng fascineret af malerkunsten og har gennem årene dyrket sit kunstneriske talent så meget, at han i dag betragtes som en “coming-up billedkunstner”. Han er især blevet kendt for sine flotte abstrakte farvekompositioner, som er meget efterspurgte.
Det er er sagt om Henrik Busk Andersen, at hans stil er Cobra-stil i ny fortolkning. Hovedtemaet i billederne er er samspillet mellem mand og kvinde, kærlighed, længsel og vrede udtrykt i stærke, klare farver. Kroppe og ansigter, både som overdimensionerede croquis oversat til skinnende akryl på lærred og som mere fabulerende skikkelser.
Kunstneren vil selv være til stede i galleriet og fortælle om sin kunst i tidsrummet kl. 12.00 til 15.00. Galleri Bo byder på et glas vin og lidt godt til ganen. De første 50 gæster får Henriks nye bog “Busk i ord og billeder” som Henrik vil signere, og kunstneren udlodder et af sine malerier til en værdi af 4000 kr.
Lodtrækningen sker kl. 15.00 og vinderen skal være til stede på det tidspunkt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinsefernisering i Galleri Bo på Havnevej' til en bekendt