
SIK: To gange bronze til Skagen piger
7. juni 2011 - kl. 0:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag d. 5. juni var finaledag ved LKB-CUP i Gistrup. Skagen havde kvalificeret sig til 2 kamp om 3. – 4. pladsen. Det vat pigerne i U15 og U12 der søndag formiddag skulle kæmpe om medaljer og pokaler.
Pigerne i U15 skulle starte ud mod Wittau fra Tyskland. Kampen var egentlig programsat til kl. 08:15, men eftersom nogle nordmænd skulle tidligt hjem og gerne ville have flyttet kampe valgte Skagentræneren at accepterer ag kampen blev spillet kl. 09:45. Det syntes pigerne også var en rigtig god ide eftersom lørdag aftens diskotek så kunne besøges lidt længere.
Skagen havde mødt Wittau i det indledende puljespil hvor det blev til et 2 – 2 resultat. Og kampen om 3. – 4. pladsen blev igen en gyser. Der var store chancer til begge mandskaber. Flot målmandsspil i begge ender gjorde at der efter første halvleg stadig stod 0 – 0 på resultattavlen. I pausen gav pigerne hånd på at de ikke ville tabe. Holde 0´et og så måske afgøre i straffespark. Men det blev ikke nødvendigt. I 2. halvlegs 5. minut kunne Sofie Thomsen sende Skagen på sejrskurs. Herefter vat tyskerne nød til at sende hele holdet frem. Men flot målmandsspil af Cecilie Jørgensen og solidt forsvarsspil gjorde at U15-Piger fra Skagen kunne juble over en 3. plads i LKB-CUP 2011 da dommeren fløjtede kampen af. Herefter var der medaljer og pokal til holdet og en stolt træner Kåre Hallind.
2. kamp om 3. – 4. pladsen var et opgør mellem LKB Gistrup og U12-Pigerne fra Skagen. Det blev, hvis det første opgør var spændende endnu mere spændende. 0 – 0 efter at kampen havde budt på store chancer til begge mandskaber. Herefter var det direkte i straffespark. Pigerne gav håndslag på at det havde været en flot turnering og at der ikke var nogen som blev gjort til syndebukke hvis det skulle vise sig at LKB var bedre til straffespark end Skagen.
Skagen havde vundet (eller tabt) lodtrækningen og skulle starte med at skyde. Desværre blev det første spark misset. Heldigvis var Nynne Hansen i Skagenmålet på tæerne og klarede også LKB´s forsøg. Nicoline Pedersen var den næste skytte fra Skagen. Her var der ingen slinger. 1 – 0 til Skagen. Nynne var igen klat og klarede LKB´s 2. forsøg. Så kunne Anne-Kathrine Sørensen afgøre kampen med Skagens 3. spark. Glæden ville ingen ende tage da bolden blev banket ind bag en sagesløs Gistrupmålmand. Så var der champagne og vand til træneren.
Der kan findes billeder fra 4 fantastiske dage i Gistrup, hvor der har været spillet masser af bold, hygget og udvekslet telefonnumre med nye bekendskaber. Billederne findes her.
De 3 hold som har deltaget har allerede spurgt om der er mulighed for at deltage igen næste år.
Foto: klithytten.com
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK: To gange bronze til Skagen piger' til en bekendt