
Deltagerne ankommer til havnen søndag eftermiddag.
Mette Stenbroen dansk mester i havfiskeri
8. juni 2011 - kl. 8:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I weekenden i kristihimmelfart ferien afholdte Skagen havfiske klub Danmarksmesterskaberne i havfiskeri. Traditionen tro afholdes der hvert år ved kristihimmelfarts ferien Skagen havfiske festival. Men i år var dette blevet til et danmarksmesterskab i havfiskeri.
Det blev til nogle forrygende dage på havet i godt vejr. 70 deltagere var mødt op fra alle dele af landet for at dyste om nogle af de mange fine præmier der var sponsoreret af lokale erhvervsdrivende i Skagen og omegn.
Fiskeriet foregik på nogle af de gamle skibsvrag som ligger omkring Skagen, samt på Hertas flak 10 sømil fra havnen. Fiskeriet var godt og der blev fanget torsk, rødspætter, mm. Samt en stor lange på ca. 7 kg. Et par rigtig gode dage hvor man efter endt fiskeri fik vejet sine fisk ind på havnen, og om aftenen spiste sammen i marine stuen. Bedte deltager lørdag fangede 108 fisk fordelt på 9 forskellige arter. Bedste mand søndag fangede hele 149 fisk.
Søndag aften, efter 2 dages fiskeri, afsluttede vi alle i mariestuen med at kåre danmarksmesteren i havfiskeri.
Danmarksmester 2011. blev Niels Godsk Jørgensen fra Espergærde. Danmarksmester for kvinder blev Mette Stenbroen, der i øvrigt er formand for Skagen Havfiskeklub. Junior Danmarksmester blev Stefan Lund også fra Skagen. Bedste Skagbo blev Anders Wolff . Største fisk var en Lange på 5,36 kg fanget af Anders Wolff.
Bestyrelsen fra Skagen havfiskeklub vil gerne sige tak til de mange sponsorer der har støttet om festivalen
MVH
Anders Wolff/Skagen Havfiskeklub.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mette Stenbroen dansk mester i havfiskeri' til en bekendt